Kommentar: International skatteaftale og kulturbidrag udelukker ikke hinanden
KOMMENTAR | Helt forventeligt bliver der nu rejst spørgsmål og kritik af det kulturbidrag, regeringen og en række partier ønsker indført for at sikre finansiering af originalt dansk indhold i fremtiden.
I Politiken vurderer eksperter og professorer, at kulturbidraget kan være i modstrid med den OECD-aftale, Danmark (blandt pt. 136 andre lande) har tilsluttet sig.
Sagen er bare, at kulturbidraget og OECD-aftalen er to ordninger, der hverken kan eller skal sammenlignes og på ingen måde udelukker hinanden. OECD-aftalen er en kollektiv aftale om indførelse af et nyt skattesystem for den digitale økonomi. Dvs. OECD-aftalen berører techgiganternes egentlige skattemæssige forhold og ikke som sådan specifikt streamingtjenesterne.
Kulturbidraget er derimod ikke en skat, idet skatter og ofte også afgifter er noget, der betales til staten/det offentlige, og som samles i en stor pulje. Adgangen til at indføre et kulturbidrag fremgår af art. 13, stk. 2 i det såkaldte AVMS-direktiv, der netop giver mulighed for at beslutte et øremærket bidrag til særlige aktiviteter – her dansk indholdsproduktion.
Lukket kredsløb udenom statskassen
Kulturbidraget går således ikke direkte i statskassen, men i en klart defineret pulje og giver streamingtjenesterne mulighed for at søge Public Service-puljen og Det Danske Filminstitut om støtte til produktion af dansk audiovisuelt indhold.
Der er altså tale om ”et lukket kredsløb”. Det var også præcist, hvad kulturministeren (Ane Halsboe-Jørgensen, red.) svarede Folketingets Kulturudvalg 3. december 2021. Streamingtjenesternes bidrag skal styrke dansk indholdsproduktion - forslaget er ikke et middel til undgå streamingtjenesternes eventuelle behov for skattely, som jo er formålet med OECD-aftalen.
Og bare for at slå det helt fast – i AVMS-direktivet art. 13, stk. 2, fremgår det netop at:
”Hvis medlemsstaterne pålægger medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion at bidrage finansielt til fremstilling af europæiske programmer, herunder via direkte investeringer i indhold og bidrag til nationale fonde, kan de også pålægge medietjenesteudbydere, der målretter deres tjenester mod publikum inden for deres områder, men som er etableret i andre medlemsstater, at yde sådanne finansielle bidrag, der skal være forholdsmæssige og ikkediskriminerende.”
Jeg har for en sikkerheds skyld understreget, hvorfor Kulturbidraget og OECD-aftalen ikke udelukker hinanden.
Regeringens forslag om et kulturbidrag går ikke direkte i statskassen. Tværtimod betaler staten fortsat et væsentligt bidrag til Public Service Puljen og DFI, og streamingtjenesterne får lige mulighed for at søge om støtte til produktion af dansk audiovisuelt indhold.
Så lad os nu drøfte hvordan kulturbidraget udformes, så det bedst muligt styrker netop dansk indholdsproduktion.
Professor: ”Kulturbidrag” kan være i strid med global aftale
Støttepartier vil hæve prisen på streamingtjenesters kulturbidrag
