Antallet af boliger til salg stiger for femte måned i træk

Udbuddet af boliger steg igen i juli. Det har endnu ikke sat sig i priserne, men de kommer til at falde med fem-ti procent, forudser cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.
Der er for femte måned kommet flere boliger på markedet. Særligt i hovedstadsområdet. | Foto: Thomas Borberg
Der er for femte måned kommet flere boliger på markedet. Særligt i hovedstadsområdet. | Foto: Thomas Borberg
AF RITZAU

Der er blevet mere at vælge imellem for kommende boligkøbere. Antallet af boliger til salg er nemlig steget for femte måned i træk på landsplan.

Det oplyser Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar til nye tal fra Boligsiden, der drives af ejendomsmæglere og ejendomsmæglerkæder.

Kigger man blot på ændringen i udbud fra juli til august, er antallet af boliger til salg steget i samtlige regioner.

Den mest markante stigning ses i Region Hovedstaden, hvor antallet af både huse og ejerlejligheder er steget med mere end syv procent i begyndelsen af august sammenlignet med måneden før. I den anden ende af skalaen findes Region Nordjylland og Region Syddanmark, hvor der er tale om mere beskedne stigninger på mellem 0,5 og 2,8 procent.

Det større udvalg af boliger til salg har dog endnu ikke rykket ved priserne, påpeger Jeppe Juul Borre.

”Udbuddet er fortsat meget lavt i en historisk sammenhæng. Det er med til at holde en hånd under priserne. Men udbuddet er steget for femte måned i træk, og jo længere tid den tendens fortsætter, desto mere bliver den her hånd fjernet,” siger han.

Samtidig er stigende renter, energipriser og inflation også med til at ramme danskerne på pengepungen.

”Så der er mere modvind end medvind. Samlet forventer vi, at boligpriserne skal falde med fem-ti procent på landsplan inden for et års tid,” siger cheføkonomen.

Kigger man et helt år tilbage, er det særligt ejerlejlighederne, der er kommet flere af på markedet. Det viser tallene fra Boligsiden. På landsplan er der 31 procent flere ejerlejligheder i udbud i starten af august sammenlignet med samme måned sidste år. For villaer og rækkehuse ses en årlig stigning på næsten 14 procent på tværs af Danmark.

Europæisk inflation stiger mere end forventet

ECB hæver renten for første gang i 11 år - størrelsen overrasker økonomer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også