Det er kommet bag på De Radikales mangeårige forsvarsordfører, politisk leder Martin Lidegaard, hvor galt det står til i Forsvaret.

Det siger Martin Lidegaard, efter fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) torsdag har præsenteret anden del af et kasseeftersyn af Forsvarsministeriets økonomi.

Her kom det frem, at Forsvaret har et efterslæb, der nu betyder, at der investeres samlet 38 milliarder kroner.

”Jeg kan hvert fald sige – jeg var med til at forhandle de sidste to forsvarsforlig – at vi fik ikke på noget tidspunkt under de forhandlinger sat nogle advarselsflag op,” siger Martin Lidegaard.

”Tværtimod var der ingen grænser for, hvor meget der kunne spares og rationaliseres.”

Han mener ikke, at forsvarsordførerne blev klædt godt nok på til, hvad der var realistisk.

”Jeg synes måske nok, at det her viser, at det med, at man hiver folk ind helt udefra, der over meget kort tid identificerer meget store besparelsespotentialer - at vi bliver nødt til at tage ved lære, at vi næste gang har nogle, der er lidt mere fagligt klædt på.”

Hvem har ansvaret?

På pressemødet nævnte Troels Lund Poulsen eksempelvis, at ”en lang række budgetanalyser” viste, at der kunne effektiviseres for næsten tre milliarder kroner i forsvarsforliget for 2013 til 2017.

”Dybden af de beslutninger, som vi traf der, må vi jo konstatere ikke nødvendigvis svarede til det, vi fik. Men det peger også ind på mig. Jeg har også været med til at træffe politiske beslutninger, der ikke er leveret på,” sagde Troels Lund Poulsen.

De Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, var en del af forhandlingerne om det seneste forsvarsforlig i 2018.

For ham er Forsvarets tilstand ikke overraskende.

”Skylden er først og fremmest hos de partier, der gennem mange år har haft travlt med at spare på Forsvaret. Det har mange partier en andel af. Men der er også en udfordring i, at vi ikke har fået realistiske prognoser fra Forsvaret selv. Forsvaret har ikke tidligere fortalt os, at der manglede så mange penge,” siger Rasmus Jarlov. 

Burde have råbt op

Martin Lidegaard vedkender dog også et politisk ansvar.

”Jeg tør ikke dele ansvaret meget specifikt her. Det er helt tydeligt, at der er et fagligt system, der ikke har været transparent. Og der er også et politisk ansvar. Jeg skal ikke stå at tørre alt af ved håndvasken her, for vi burde måske også have råbt vagt i gevær,” siger De Radikales forsvarsordfører.

I de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig skal ikke blot den gamle milliardregning betales. Der er også et ønske om at løfte forsvarsudgifterne til to procent af bruttonationalproduktet i 2030.

Regeringens ønskede fremrykning af det mål fra 2033 til 2030 vil Martin Lidegaard nu have vurderet realismen af.

”Det skal vi være helt sikker på, at vi kan, inden vi beslutter det endeligt. Men det skal godt nok godtgøres, at det kan gøres ordentligt og uden at spilde skatteborgernes penge,” siger han.