Folketinget vil finde løsning på at tale grønlandsk i salen

Det kan koste mindst 200 millioner kroner om året, hvis færøsk og grønlandsk bliver sprog i Folketinget.
Det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam åbnede debatten om at kunne tale grønlandsk fra talerstolen - og nu er muligheden undersøgt. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam åbnede debatten om at kunne tale grønlandsk fra talerstolen - og nu er muligheden undersøgt. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Det vakte stor debat, da det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam tidligere i maj valgte at holde en tale i Folketingssalen på grønlandsk.

Efter et møde i Folketingets Præsidium står det onsdag klart, at Præsidiet vil finde en løsning på nordatlantiske medlemmers ønske om, at der kan tales grønlandsk og færøsk i Folketinget. 

Præsidiet skriver i en pressemeddelelse, at ifølge et foreløbigt overslag vil det kunne koste mindst 200 millioner kroner om året at drive en tolkeordning i Folketinget med oversættelse af grønlandsk og færøsk.

Derudover vil der komme en etableringsomkostning på mindst 40 millioner kroner. 

Og det er alt for mange penge, lyder det fra Folketingets formand, Søren Gade.

”Vi har bedt administrationen om at finde end anden model, der er billigere. Vi har også et ansvar over for skatteborgernes penge,” siger han til Ritzau.

Det er ikke kun tolkning inde i salen, men også oversættelse af parlamentariske dokumenter, der indgår. 

Det vil cirka indebære oversættelse af mindst 150.000 sider om året af parlamentariske dokumenter, siger Søren Gade.

Han påpeger, at han ikke engang er sikker på, at der er nok tolke til at løse den opgave. Derfor afventer Præsidiet, at man får nye modeller fremlagt fra Folketingets administration.

”Vi vil have det gennemarbejdet. Det fortjener det også,” siger han.

Ifølge Søren Gade vil der forhåbentlig kunne træffes en beslutning i Præsidiet i 2023.

Aki-Matilda Høegh-Dam har tidligere sagt, at hvis Danmark i virkeligheden var et rigsfællesskab, ville vi også kunne rumme hinandens sprog med henvisning til den debat, der kom efter hendes grønlandske tale i salen. 

Som udgangspunkt tales der dansk i Folketinget, men der er hverken ifølge Grundloven eller Folketingets forretningsorden noget, der hindrer, at der kan tales grønlandsk eller færøsk i salen.

Det var under en debat om rigsfællesskabet i midten af maj, at Aki-Matilda Høegh-Dam valgte at holde sin tale på grønlandsk.

Hun svarede efterfølgende også kun på grønlandsk, når andre folketingsmedlemmer stillede hende spørgsmål, og det skabte forundring.

Blandt andet sagde SF’s Karsten Hønge, at han ikke vil ”være statist i det, der foregår, bare fordi det skal bruges i grønlandske medier”.

Aki-Matilda Høegh-Dam har ikke nogen kommentarer foreløbig til Præsidiets udmelding onsdag aften.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også