Vismænd: Lavere pensionsalder er mulig

Politikerne kan ifølge de økonomiske vismænd skrue ned for tempoet i pensionsalderens stigning uden at sætte dansk økonomi over styr.
Overvismand professor Michael Svarer | Foto: ritzau/Ólafur Steinar Gestsson
Overvismand professor Michael Svarer | Foto: ritzau/Ólafur Steinar Gestsson
Thomas Mørch

Økonomien er i så god gænge, at danskerne kan få flere år på folkepension uden at give køb på den økonomiske holdbarhed, lyder det fra de økonomiske vismænd.

Det skriver Finans.

"Der er lagt op til en ret skarp stigning i folkepensionsalderen. Hvis det viser sig ikke at være helt realistisk, og der kommer et pres på politikerne for at sænke tempoet, har vi prøvet at lave et alternativt forløb," siger overvismand professor Michael Svarer til Finans.

Vismændenes model tager tempoet ud af den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen efter 2030, hvor Folketinget allerede har vedtaget, at folkepensionsalderen skal stige til 68 år. Modellen sigter efter, at alle generationer får en lige stor andel af livet som folkepensionister, mens den nuværende model går efter, at alle skal have udsigt til lige mange år på pension; nemlig 14,5 år.

"Lige nu er dansk økonomi overholdbar. En lempeligere indfasning af højere pensionsalder, så andelen af livet på folkepension er fast efter 2030, vil i vores beregninger være stort set holdbar, men så er hele overholdbarheden også brugt," siger Michael Svarer.

Adm. direktør i pensionsselskabet Pensam, Torsten Fels, roser vismændenes model og efterlyser en debat om, hvorvidt alle de ekstra leveår skal gå til arbejdsmarkedet.

"I dag går al levetidsforbedring til senere pension, men måske kunne man gøre det på en anden måde og fordele længere levetid mellem arbejdslivet og pensionistlivet," siger han.

Målet om 14,5 pensionistår til alle netop skaber balance, vurderer beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

"Vismændenes alternative model vil betyde, at fremtidige generationer vil have flere år med folkepension. Det vil medføre markant øgede udgifter i fremtiden i forhold til den nuværende aftale. Penge, der f.eks. kunne bruges til sundhed eller undervisning i stedet for," siger han.

Denne artikel er leveret af vores søstersite FinansWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også