Husker du ordet aktiesparekonto? Det var VLAK-regeringens helt store slagnummer, da man sidste år lavede en erhvervspakke sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale. Planen var, at der skulle sparkes gang i danskernes lyst til at købe aktier til gavn for kapitalhungrende, danske virksomheder.

Det skulle ske ved hjælp af den såkaldte aktiesparekonto, hvor helt almindelige danskere vil få lettere ved at gennemskue aktiereglerne og dermed få lyst til at investere penge i danske virksomheder.

Siden har ønsket om at forbedre aktiekulturen på Christiansborg været i en form for dvale. Fordi selvom aktiesparekontoen blev vedtaget allerede sidste år, så skal den først indføres fra 1. januar 2019.

Dette års finanslovudspil fra regeringen er modsat sidste år klinisk renset for initiativer, der skal sætte mere skub på danskernes lyst til at købe og sælge aktier.

"Nu skal vi se, hvad den sti kan bringe os, inden vi kan sige, om det er nødvendigt at tage flere initiativer," sagde finansminister Kristian Jensen (V) torsdag efter præsentationen af regeringens finanslovudspil på spørgsmålet om, hvorfor en bedre aktiekultur ikke er på dagsorden i dette efterår.

Minister meget optaget af aktiekultur

Inden regeringens præsentation af finanslovudspillet sagde erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) også til PolicyWatch, at han ville vente at se, om aktiesparekontoen kommer til at virke, før politikerne vil gå længere ned ad den vej.

"Aktie- og iværksætterkulturen er jeg meget optaget af. Vi havde også ønsket os en endnu større aktiesparekonto, end der kommer nu. Nu bliver det 50.000 kr. her fra nytår. Så er det meningen, at det beløb skal stige de kommende år. Vi havde gerne set, at det var blevet til endnu mere."

Tænker du, at man allerede her i efteråret kan tage aktiesparekontoen op igen og gøre den endnu mere attraktiv?

"Nej. Det er ikke sådan, at når vi har lavet en aftale, så kommer vi rendende et halvt år efter og vil have den ændret. Nu kører det indtil videre, og det vil være på den anden side af et valg, man vil tage det op igen."

Ministerium: Skal åbne danskernes øjne for aktier

Om fire måneder er aktiesparekontoen en realitet. Ifølge et notat udarbejdet af Skatteministeriet i starten af juli i år, skal aktiesparekontoen få danskernes øjne op for aktier og virksomheders ve og vel.

"Formålet med lovforslaget er styrke aktiekulturen ved at gøre det nemt og attraktivt for personer at investere i aktier og at medvirke til, at flere danskere får en interesse i, hvordan det går virksomhederne. Derfor foreslås det at indføre en aktiesparekonto, hvor personer kan placere deres opsparing i noterede aktier og bl.a. aktiebaserede investeringsbeviser til en lavere beskatning end den gældende beskatning som aktieindkomst," skriver Skatteministeriet.

Den kommende aktiesparekonto bliver ikke mindre interessant af, at danskerne snart får en helt ny børs at boltre sig på i Danmark.

Det sker, når svenske Spotlight - det tidligere Aktietorget - planlægger at åbne i Danmark i løbet af efteråret.

Dermed når Spotlight netop at træde ind i Danmark, inden aktiesparekontoen bliver en realitet fra nytår.

Loft på 50.000 kroner

Sidste års erhvervspakke betyder, at det fra nytår bliver muligt at sætte 50.000 kr. ind på en aktiesparekonto. Herfra skal man betale 17 pct. i skat efter det såkaldte lagerprincip.

Det betyder, at værdien af aktierne bliver beskattet hvert år i stedet for ved et salg. Aktiesparekontoen betyder også, at man som investor fremover skal holde øje med hele tre forskellige regler for køb og salg af aktier. I dag betaler man nemlig 27 pct. i skat af aktiegevinster på op til 52.900 kr.

Gevinster derover bliver beskattet med 42 pct. Derudover får man fremover så også mulighed for at bruge aktiesparekontoen. Ifølge revisionshuset BDO er den nye aktiekonto især interessant for de danskere, der tjener over 52.900 kr. om året på salg af aktier, og dermed ryger op og betaler 42 pct. i aktieavanceskat.

"Den relativt beskedne forskel mellem skattesatserne for aktiesparekonti og den lavest beskattede aktieindkomst betyder, at de nye regler nok vil være mest interessante for investorer, der har aktieindkomst, hvoraf der betales 42 pct. i skat," skrev BDO i et nyhedsbrev i sidste uge.

Mens danskerne højest må sætte 50.000 kr. ind på aktiesparekontoen i 2019, så er der mulighed for, at ordningen bliver udvidet fremover.

I forbindelse med sidste års aftale blev det besluttet mellem VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale, at loftet over indbetaling til aktiesparekontoen skulle stige med 50.000 kr. årligt. Dog kun indtil 2022, hvor loftet så vil være på 200.000 kr.

Der er dog ingen garanti for, at det bliver til virkelighed, da alle aftalepartierne skal nikke ja til, at loftet skal sættes op.

Den beslutning vil dog først blive taget efter et Folketingsvalg, hvor regeringsmagten kan være skiftet, og jagten på en bedre aktiekultur måske kan være røget i glemmebogen.