Røde partier vil sende flere penge til Arbejdstilsynet

Det giver ikke mening at diskutere arbejdsmiljø, hvis Arbejdstilsynets budget er for lille, mener S, SF og EL.
Leif Lahn Jensen, arbejdsmarkedsordfører i Socialdemokratiet, vil have flere penge til Arbejdstilsynet. | Foto: Thomas Lekfeldt Ritzau/Scanpix
Leif Lahn Jensen, arbejdsmarkedsordfører i Socialdemokratiet, vil have flere penge til Arbejdstilsynet. | Foto: Thomas Lekfeldt Ritzau/Scanpix
AF RITZAU

Der skal penge på bordet, når kredsen af partier, der står bag et tidligere forlig om arbejdsmiljøreglerne, skal sætte sig sammen og blive enige om, hvordan vi undgår, at endnu flere bliver syge af at gå på arbejde.

Det mener Leif Lahn Jensen, der er arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokratiet, efter at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) torsdag har præsenteret en række forslag til en forbedret arbejdsmiljøindsats fra et ekspertudvalg.

"Vi vil gå konstruktivt ind i det. Der er rigtig mange gode forslag. Men hvis vi skal kunne levere et ordentligt tilsyn, så skal der flere penge til."

"Ellers er det tom snak fra beskæftigelsesministeren, når han siger, at han vil forstærke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø," siger Leif Lahn Jensen.

Beskåret med 100 millioner siden 2015

Han henviser til, at Arbejdstilsynets budgetter er beskåret de seneste år, samtidig med at arbejdsmiljøet på flere områder er gået den forkerte vej.

"Jeg vil godt sætte spørgsmålstegn ved, om det er realistisk, at tilsynet når det, det skal, med de penge, der er til rådighed."

"Arbejdstilsynet er blevet beskåret med 100 millioner kroner siden 2015."

"Derfor vil vores udgangspunkt være, at vi skal tilbage til det tidligere niveau, før vi kan begynde at kigge på, hvad der skal gøres bedre," siger Leif Lahn Jensen.

De fem partier i rød blok var for nylig ude med et fælles krav om at få tilført netop 100 millioner kroner til Arbejdstilsynet.

Enhedslisten bakker op

Derfor er Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten, også enig i kritikken.

"Det er tydeligt, at ekspertudvalget har været bundet på hænder og fødder i forhold til økonomien. Det må ikke koste noget."

"Måske er det derfor, at anbefalingerne mere minder om en pakke med plastre, når der reelt er brug for en kur eller en operation," siger han.

Fra SF mener politisk ordfører Karsten Hønge, at der er "akut behov for, at vi kommer i arbejdstøjet".

"Ministeren har ikke været bleg for at henvise til, at man afventede ekspertudvalgets anbefalinger, før man for alvor kunne gå i gang med at se på arbejdsmiljøet."

"Nu kan Troels Lund altså ikke trække det her i langdrag mere," siger han.

Fra 2012 til 2016 er der 17 procent flere, der føler sig udsat for øget psykisk belastning på jobbet. I samme periode er antallet af personer, der har muskelsmerter i forbindelse med arbejdet, steget med 15 procent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også