Hård brexit vil ramme danskerne på pungen

Om et halvt år træder briterne ud af EU. Finansminister Kristian Jensen frygter for lavere velstand.
Finansminister Kristian Jensen (V) håber, at det lykkes at lave en aftale om et fortsat tæt samarbejde med briterne. | Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Finansminister Kristian Jensen (V) håber, at det lykkes at lave en aftale om et fortsat tæt samarbejde med briterne. | Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dag for dag bliver risikoen for, at briterne træder ud af EU uden en aftale større. Nu er der under et halvt år til, at briterne forlader unionen.

Ender det uden en aftale kan det få store og dyre konsekvenser ifølge finansminister Kristian Jensen (V).

"Det kan betyde, at vi taber op til en procent af bnp, det er i størrelsesordenen af 20 milliarder kroner, som vi på sigt vil miste, fordi væksten bliver lavere. Det er et væsentligt beløb," siger han.

Tiden spidser til i disse uger, og hvis der er noget, virksomheder ikke kan lide, så er det usikkerhed og uforudsigelighed ifølge erhvervsorganisationen Dansk Industri.

Ifølge den tyske søsterorganisationen BDI vil tyske virksomheder begynde at implementere deres brexit-nødplaner i midten af november, hvis ikke der foreligger en aftale mellem EU og Storbritannien inden da.

Dato er ikke afgørende

Der skal ske et decideret gennembrud inden for de næste par uger, lød det tirsdag fra BDI.

Den vurdering deler Dansk Industri, men finansministeren afviser at pege på en skæringsdato.

"Man er nødt til at kunne se fremskridt. Der er ikke en dato, der er afgørende, men efter topmødet i oktober, skal vi se på status, og hvad vi skal forberede os på."

"Internationale forhandlinger sker som regel ved, at man tager små skridt ad gangen og langsomt nærmer sig en aftale. Hvis der ikke er skridt fremad, men stilstand, er vi nødt til at gøre op med os selv, hvad vi nu skal gøre for at forberede Danmark bedst muligt," siger han.

Håber på plan A - bruger tid på plan B

Ifølge embedsværket i Finansministeriet skal man helst komme tættere på en aftale på topmødet.

Det ejendommelige er altså, at regeringen håber på en plan A, hvor der kommer en aftale, men kræfterne bliver brugt på plan B, hvis der ikke kommer en aftale.

- Plan A vil betyde, at vi fortsat kan have et tæt samarbejde med Storbritannien på mange af de vilkår, vi har i dag. Derfor er det plan B, vi bruger rigtig meget tid på og sikrer en god forberedelse af, siger Kristian Jensen.

Derfor har regeringen i sit finanslovsforslag afsat 700 millioner kroner til at håndtere den usikkerhed, der er om brexit.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også