Dansk Industri frygter, at opsvinget kan gå i stå, hvis virksomheder ikke kan hyre flere udlændinge. 

Det siger underdirektør i DI, Steen Nielsen, som er arbejdsmarkedspolitisk chef.

"Det er absolut en risiko. Når virksomhederne ikke kan finde medarbejderne til at udføre opgaverne, så bliver de tvunget til at sige nej tak til nye ordrer og tage opgaver ind," siger Steen Nielsen.

"Og dermed får vi en lavere vækst, end vi ellers kunne have haft."

Onsdag fremlægger regeringen sit udspil, Ifølge Jyllands-Posten skal udlændinge fra visse lande uden for EU lettere kunne få arbejde i Danmark. Det fremgik af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) åbningstale til Folketinget.

Regeringen vil sænke minimumsgrænsen for, hvor meget udlændinge fra disse 12 lande skal have i løn. Grænsen skal ifølge avisen sænkes fra omkring 418.000 kroner til 330.000. 

DI glæder sig over udspillet.

"Det er en rigtig god idé at prøve at hente flere udenlandske medarbejdere til Danmark. Det har vi i høj grad brug for. Nu er der gode jobmuligheder for ledige danskere. De har rigtig gode chancer for at komme i job," siger Steen Nielsen.

"Men vi har også brug for at hente udenlandske medarbejdere hertil." 

I de 12 lande har Danmark mange investeringer, ligesom de investerer meget her. Det gælder USA, Indien og Kina, som leverer knap 60 procent af cirka 6000 udlændinge, som i 2016 arbejdede på beløbsordningen.

Singapore, Australien, Canada, Japan, Brasilien, Malaysia, Thailand, Mexico og Rusland er også på listen.

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vil ikke sænke beløbsgrænsen.

"Selvfølgelig kan vi modtage udenlandsk arbejdskraft, hvis der ikke er danske ledige, som kan tage de job. Men vi har stadig danske ledige," sagde gruppeformand Peter Skaarup (DF) efter Løkke s åbningstale.

Beløbsordningen betyder, at en udlænding skal have en årsløn på mindst 417.794 kroner for at få arbejdstilladelse. I 2016 var grænsen 375.000 kroner, men S, DF og SF har hævet mindstelønnen udenom regeringen.