Regeringen har brudt sin egen skattepolitik otte gange siden 2015. Det mener den borgerligt-liberale tænketank Cepos. 

Det er det såkaldte skattestop, som Cepos har kigget på og fundet brud på. Det skriver Berlingske.

I regeringsgrundlaget for 2015 står der:

"Regeringens skatte- og byrdestop indebærer, at regeringen ikke vil hæve nogen skat eller afgift i denne valgperiode." 

Der er dog en undtagelse, nemlig "tvingende grunde", som eksempelvis kan være uoverensstemmelser med EU-regler.

Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom og vicedirektør i Cepos, mener ikke, at bruddene rammer inden for undtagelsen.

"Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt. De otte brud er udtryk for en løsagtig omgang med skattestoppet," siger Mads Lundby Hansen til Ritzau.

Han undrer sig over, at regeringen er gået mod egen politik. Han fortæller, at det økonomiske råderum i perioden har været stort, dermed har det været helt unødvendigt at bryde med egen politik.

"Løkke har siden 2015 haft alle forudsætninger for at gennemføre en politik, der lever op til skattestoppet punkt for punkt, fordi der har været et meget stort råderum," siger cheføkonomen.

"Skattestoppet er først og fremmest et princip om, at man ikke må hæve nogen skatter og afgifter. Og et princip kan ikke gradbøjes," siger Mads Lundby Hansen.

Regeringen har blandt andet indført en fast afgift på 1640 kroner på underpant i ejerpantebreve i fast ejendom og andelsboliger, skriver Berlingske.

Skatteminister Karsten Lauritzen anerkender ikke kritikken fra Cepos.

Lauritzen begrunder det ifølge Berlingske med, at der altid har været diskussion om, hvordan skattestoppet skal fortolkes.

"Jeg mener, at de ændringer af skattesystemet, jeg har været med til at lave som skatteminister, ligger inden for rammerne af skattestoppet," siger Karsten Lauritzen til Berlingske.

Ifølge Skatteministeriet er det samlede skattetryk faldet siden 2015.