Alternativet rokerer rundt i topledelsen

Carolina Maier overtager posten som gruppeforperson, mens Rasmus Nordqvist bliver politisk ordfører.
Carolina Magdalene Maier bliver ny gruppeforperson i Alternativet. | Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Carolina Magdalene Maier bliver ny gruppeforperson i Alternativet. | Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Alternativets René Gade stopper som gruppeformand. Det skyldes, at han ikke genopstiller til folketingsvalget, skriver partiet på sin facebookside.

Carolina Magdalene Maier bliver ny gruppeforperson. Hun kommer fra en post som politisk ordfører.

Mens Rasmus Nordqvist vender tilbage til posten som politisk ordfører, som han bestred frem til august 2017.

René Gade meldte allerede i 2016 ud, at han ikke ville genopstille ved næste valg. En periode i Folketinget var nok for ham, mente han. Alligevel blev han i 2017 valgt som formand for folketingsgruppen.

Frem til valget vil han nu nøjes med sine ordførerskaber inden for it- og retsområdet.

"Årsagen er, at jeg ledelsesmæssigt mener, at det er det rigtige for Alternativet, at vi får en gruppeforperson ind, der genopstiller og er aktiv efter valget," udtaler René Gade på partiets facebookside.

Rasmus Nordqvist stiller op til valget til Europa-Parlamentet til maj. Han vil dog være på stemmesedlen til folketingsvalget, hvis det kommer før valget til EU-Parlamentet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også