Når det kan lade sig gøre for andre stater at drive bank, må det også være muligt i Danmark.

Sådan lyder et af argumenterne fra Enhedslisten, der tirsdag præsenterer sit udspil til en reform af den danske finanssektor.

Et af forslagene i udspillet handler om at oprette en landsdækkende, offentlig bank.

Den skal henvende sig til almindelige borgere, erhvervsliv og foreninger, men som også skal betjene kommuner, regioner og stat, forklarer finansordfører Pelle Dragsted.

"Danskerne skal have den samme mulighed som mange andre europæere, der kan fravælge spekulative, aktionærejede banker, hvis de vil."

"Det handler om at give et mere frit valg, som samtidig er med til at øge konkurrencen og lægge et pres på den finansielle sektor, der har hævet gebyrer og bidragssatser ret voldsomt de senere år."

Behovet for en offentlig bank er ifølge Dragsted blevet endnu mere aktuelt efter sagerne om hvidvask og udbytteskat, hvor bankerne har haft mere travlt med at tjene penge end på at handle moralsk.

"En offentlig bank vil ikke deltage i den form for økonomisk kriminalitet, som vi har set andre banker deltage i."

"Mange spørger i kølvandet på bankskandalerne, hvorfor det ikke er muligt at få en simpel bankforbindelse, hvor pengene ikke bliver brugt til spekulation eller forkerte formål."

Han mener godt, at det kan lade sig gøre at skabe fair konkurrencevilkår på et marked, hvor den offentlige bank skal konkurrere med private.

"En offentlig bank skal tjene penge for at eksistere, men ikke eksistere for at tjene penge til aktionærkredse."

"Og lån fra staten skal selvfølgelig forrentes, men ikke med den markedsforventning, der findes i den finansielle sektor i dag," siger han.

Vi skal ikke længere tilbage end 1993 for at finde en offentlig dansk bank. 

Den daværende Girobank blev dog solgt til Bikuben og senere en del af RealDanmark, som igen blev fusioneret ind i Danske Bank-koncernen.

I Schweiz og Tyskland har banker med mindst 50 procent offentlig kontrol en markedsandel på over 30 procent

I Danmark er staten kun i ringe grad involveret i den finansielle sektor, men blandt andet i kraft af Vækstfonden, SU-lån og Kommunekredit sniger markedsandelen sig op på knap to procent. 

/ritzau/