Uenighed om løsning for enkroneselskaber

Folketingets partier kan ikke blive enige om, hvad der skal ske i forhold til selskabsformen IVS. Dansk Folkeparti sender et forslag om at afskaffe enkroneselskaber i Folketingssalen, men det er der ikke flertal for.
Erhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF) | Foto: Ritzau Scanpix/Søren Bidstrup
Erhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF) | Foto: Ritzau Scanpix/Søren Bidstrup

Det er efter tre måneders forhandlinger endnu ikke lykkedes partierne på Christiansborg at nå til enighed om fremtiden for enkroneselskaberne, IVS.

Det skriver Børsen.

Både regeringen og Dansk Folkeparti (DF) mener, der er for meget svindel med selskabsformen, men regeringen vil kun gå med til at afskaffe selskabsformen, hvis kapitalkravet for at starte et ApS, som i dag er 50.000 kr., samtidig sænkes til for eksempel 40.000 kr. Med det afviser DF.

"Man skal huske på, at kapitalkravet for ApS'er har været oppe på både 125.000 og 80.000 kr. Vi har haft forskellige grænser, og der har vi allerede bevæget os langt nedad stigen. Det er en konkurrence mod bunden," siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF) til Børsen.

DF har tirsdag sendt et forslag i Folketingssalen om at afskaffe IVS som selskabsform, men det er der ikke umiddelbart flertal for. Socialdemokratiet vil give IVS en chance til.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også