Antallet af langtidsledige er halveret på seks år

Der går 32.000 langtidsledige rundt i Danmark, hvilket er en halvering på seks år og det laveste niveau siden 2009.
Der er færre langtidsledige, som skal en tur på jobcenteret af den simple årsag, at antallet af langtidsledige er halveret siden 2012. | Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Der er færre langtidsledige, som skal en tur på jobcenteret af den simple årsag, at antallet af langtidsledige er halveret siden 2012. | Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Der er langt længere mellem de langtidsledige end der har været længe. Det viser en undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet, og som er omtalt af Finans.

Ifølge undersøgelsen er der i dag 32.000 langtidsledige i Danmark. Det er en halvering siden toppen i 2012 og det laveste antal langtidsledige siden 2009.

"Vores udfordring er ikke at få arbejdsløse i job; det får vi. Men vi får det især, fordi der er gang i hjulene, og vi har en velfungerende arbejdsmarkedsmodel. Vi er gode til at undgå, at alt for mange havner i langtidsledighed, og selv om ledighedskøen på overfladen er uændret, så er der en stor udskiftning i køen," udtaler Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til Finans.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) siger til mediet, at det er "en helt fantastisk lykkelig begivenhed," at antallet af langtidsledige er faldet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også