PolicyWatch

Danske Spil vil forbyde spilreklamer under sportskampe - politisk flertal bakker op

Betting-reklamer skal begrænses under sportskampe på direkte tv, mener Danske Spil, der har et politisk flertal bag sig på Christiansborg.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Et politisk flertal bestående af Venstre, DF, SF, De Radikale og Socialdemokratiet vil begrænse spilreklamer på tv, hvilket falder direkte i tråd med en udmelding fra spiludbyderen Danske Spil, der mener, at spilreklamerne under live-kampe bør gøres til fortid. Det skriver Jyllands-Posten.

"Vi er kommet til et punkt, hvor man skal frede tidspunktet, fra kampen fløjtes i gang, til den er slut, inklusive pausen," siger Niels Erik Folmann, direktør i Danske Spil, til avisen.

Håbet fra politisk hold er, den øvrige spilbranche vil bakke op. Branchen mødes for tiden i en møderække, hvor forskellige tiltag diskuteres, heriblandt udspillet fra Danske Spil. Det sker, efter spilbranchen fra politisk side er blevet pålagt at nedfælde et etisk kodeks - bl.a. i forbindelse med brugen af reklamer.

Ifølge Danish Online Gambling Association er man dog endnu ikke nået til enighed om et etisk kodeks. SF, De Radikale og DF er klar til at lovgive om emnet, hvis ikke spilbranchen kan blive enige om en begrænsning, mens S ikke er afvisende, skriver Jyllands-Posten.

Mere fra PolicyWatch

K-ordfører: Regeringen har spildt tiden med nu skrottet lovforslag

Et lovforslag, som skulle forpligte bl.a. sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, er blevet bremset af EU-Kommissionen. Konservatives erhvervs- og forbrugerordfører mener, at lovforslaget fra begyndelsen skulle have været udformet anderledes.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier