Danmark har brug for en ny klimalov, der sætter en klar ramme for den danske klimaindsats. Sådan lyder det i et borgerforslag, der med mere end 50.000 underskrifter har kurs mod Folketinget.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) tager positivt imod forslaget.

"Der er rigtig mange af de forslag, som vi allerede er i gang med at gennemføre. Så groft sagt vil jeg sige, at det er som at slå en åben dør ind," siger han.

"Et af forslagene er, at Danmark skal yde sit bidrag til at nå Paris-aftalens mål. Regeringens mål er, at Danmark skal være klimaneutralt i 2050. Det flugter ganske fint med det," siger Lilleholt.

Men en ting er et mål om CO2-neutralitet langt ude i fremtiden. Forslagsstillerne bag borgerforslaget mener også, at der bør indføres femårige CO2-budgetter, som skal sikre, at udledningerne nedbringes gradvist.

Skal skære ned med 39 procent

Lars Christian Lilleholt påpeger, at Danmarks mål er at nedbringe udledningerne med 39 procent i 2030.

"Men der er også sat ind, at vi skal vurdere både i 2022, 2024 og 2027, hvor langt vi er nået. I den sammenhæng vil det være oplagt at se på muligheden for at øge målsætningen."

Men synes du, at det er en god idé at skrive det ind i en lov?

"Det er ikke almindeligt i Danmark at skrive procenter og tal ind i en lov. Det er noget, vi indgår politiske aftaler om. Sådan ser jeg også gerne, at det er fremadrettet."

Forslagsstillerne foreslår også, at der skal indføres delmål for de sektorer, der udleder mest drivhusgas - energi, landbrug og transport. Det er Lilleholt ikke umiddelbart enig i.

"Det er vigtigt og fornuftigt, at man har et samlet mål, der skal nås. Så kan man regulere mellem de enkelte sektorer og vurdere på, hvor langt man kan nå, og hvor langt det vil være fornuftigt at nå."