En opgørelse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd og Uddannelsesalliancen viser, at det såkaldte omprioriteringsbidrag i perioden fra 2016 til 2022 vil resultere i besparelser på uddannelsesområdet for mere end 20 milliarder kroner.

Det vil de fire partier i rød blok imidlertid prøve at forhindre, hvis de kommer til magten efter valget.

Socialdemokratiet, Enhedslisten, De Radikale og SF siger samstemmende, at man i tilfælde af en ny, rød regering vil droppe besparelserne med omgående virkning.

"I Socialdemokratiet vil vi standse blødningen og stoppe omprioriteringsbidraget. Det udhuler budgetterne ikke bare nu, men også i fremtiden."

"Og man har allerede sparet så meget, at der ikke er mere at tage af," siger Trine Bramsen fra Socialdemokratiet.

Der er dog ingen af de fire partier, der vil love, at de vil føre de hidtidige besparelser tilbage. 

Som Jacob Mark, uddannelsesordfører for SF, udtrykker det:

"Det bliver dyrt og derfor også svært at rulle det hele tilbage, fordi vi også gerne vil investere i andre område."

"Derfor vil jeg hellere love, at vi vil genoprette og investere i uddannelse, hvor det giver god mening," siger han. 

Hver især har partierne deres bud på, hvor der skal sættes yderligere ind.

Socialdemokratiet vil for eksempel gerne give en hjælpende hånd til uddannelsesinstitutioner i yderområderne, der er truet af lukning på grund af besparelser.

Hos Enhedslisten har man et omvendt ønske om at afsætte ekstra penge til professionuddannelserne.

"Vi vil arbejde for, at de studerende får flere undervisningstimer. Og så ved vi, at studerende får meget ud af rådgivning og feedback."

"Derfor så vi også gerne, at det blev prioriteret højere på alle uddannelser," siger uddannelsesordfører Rosa Lund.

De Radikales forsknings- og uddannelsesordfører, Sofie Carsten Nielsen, vil gerne give en milliard ekstra til uddannelser om året.

"Besparelserne er en katastrofe. Skaden er sket, men forhåbentligt kommer det ikke til at ramme mange generationer, hvis vi får det stoppet nu," siger hun.

Omprioriteringsbidraget blev indført med virkning fra 2016 af den daværende Venstre-regering.

Det gik i udgangspunktet ud på, at offentlige institutioner hvert år skal spare to procent af deres driftsbudget hvert år.

Besparelserne ville regeringen bruge til målrettede indsatser på bestemte områder. 

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) pointerer over for Berlingske, at der i samme periode, som undersøgelsen tager udgangspunkt i, vil være brugt 350 milliarder kroner på uddannelse trods besparelserne.

/ritzau/