PolicyWatch

1300 utilfredse solcelleejere stævner energiministeren

Danske solcelleejere stævner energiminister Lars Christian Lilleholt (V) over ændringer i momsafregningen, som gør solcellerne dyrere. De nye regler er et klart brud på en bred politisk aftale, mener foreningen Danske Energiforbrugere.

Foto: ENBW

85.000 solcelleejere kommer tilsammen til at tabe mellem 17 og 42,5 millioner kroner årligt på en ændring i momsafregningen, som Energinet netop har varslet.

Det skriver avisen Danmark.

I stedet for at afregne moms en gang om året skal solcelleejerne nu afregne moms løbende.

Det er et klart brud på den brede politiske aftale, et flertal af Folketingets partier indgik i 2012, mener foreningen Danske Energiforbrugere.

Aftalen i 2012 skulle bremse den massive udbygning af private solceller, men den lovede samtidig uændrede vilkår i en overgangsperiode på 20 år til de husstande, der allerede havde investeret i solceller.

For solcelleejerne betyder ændringen, at de om vinteren ikke længere kan bruge gratis af den strøm, deres solcelleanlæg har produceret om sommeren.

I stedet skal de sælge den overskydende strøm fra deres anlæg om sommeren til spotpris og købe den om vinteren til spotpris.

Allerede i efteråret tilføjede foreningen Danske Energiforbrugere overgangen til fleksafregning til stævningen af Energiministeriet.

Det koster 300 kroner at være med i stævningen. Før jul var 200 solcelleejere med i stævningen. Nu er der over 1300, og hver dag kommer flere til.

"Folk gider ikke blive taget i røven længere, de gider ikke blive fuppet. Det svarer til at gå ned og købe en Mercedes, og når man så kommer og henter den, får man en Skoda," siger næstformand i Danske Energiforbrugere Boe Carslund-Sørensen til avisen Danmark.

Boe Carslund-Sørensen er bekymret for, om overgangen til fleksafregning, og de konsekvenser det får for solcelleejerne, risikerer at sætte den grønne omstilling i stå.

"Næste gang staten kommer og vil have borgerne med til at lave grøn omstilling, er der 85.000 husstande, der siger: I kan rende os. Vi har prøvet det en gang, og vi kan ikke stole på det, I lover," siger han.

Den udlægning er energiminister Lars Christian Lilleholt (V) stærkt uenig i. Han mener ikke, politikerne løber fra aftalen fra 2012.

"Når nogle siger løftebrud, kan jeg afvise det. Det, vi lovede tilbage i tiden, var, at elafgiften og PSO skulle årsafregnes."

"Spørgsmålet om momsen er blevet afgjort af Landskatteretten, som klart og tydeligt siger, at når man trækker el på nettet, skal der momsafregnes ligesom ved alle andre forbrugere," siger han til avisen Danmark

Statens advokat, Kammeradvokaten, afviser i sit processkrift også, at der skulle være noget at komme efter i en eventuel retssag. Alligevel mener solcelleejernes advokat, Printz Advokatfirma, at solcelleejerne har en god sag.

Det bæredygtige potentiale skal have hjælp til at folde sig ud

Dansk Energi: Vi skal have meget mere sol og vind

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier