Med over 65.000 underskrifter er et borgerforslag om en ny klimalov det hidtil mest støttede af slagsen i Folketinget.

Men tirsdag aften står det fast, at borgerforslaget efter førstebehandlingen ikke kan samle et politisk flertal. Hverken regeringen eller Dansk Folkeparti stemmer for.

Det overordnede formål med et borgerforslag, som hedder "Dansk klimalov nu", er at sikre, at Danmark træder aktivt ind i kampen mod klimaforandringer.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) gentager flere gange under debatten i salen, at regeringen ser positive elementer og er enig i mange af de betragtninger, der er i borgerforslaget.

"Vi forholder os åbne til alle elementerne i borgerforslaget," siger Lilleholt.

Efter næste folketingsvalg vil regeringen fremsætte forslag til en ny klimalov. Her vil regeringen ifølge ministeren lade sig inspirere af nogle af elementerne fra borgerforslaget. DF er med på regeringens linje.

Spørgsmålet er selvsagt, om det er den samme regering, som eksisterer til den tid. Det satser oppositionen ikke på. Herfra mener man, at det er en billig omgang fra regeringen at sige, at den vil komme med en ny klimalov senere, når nu man ikke stemmer for borgerforslaget.

Alternativets miljøordfører, Christian Poll, mener ikke, at regeringens linje flugter med borgerslagets ambition.

"Vi skal hæve tempoet for omstillingen," siger han, mens Alternativets leder, Uffe Elbæk, tilføjer, at han har "ondt af ministeren".

"Det går ikke godt nok. Det er ikke os, der siger det. Nej, det er FN's klimapanel, der siger det," siger Elbæk.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, mener, at ministeren fylder befolkningen med "varmt luft", når han roser borgerslaget, men ikke stemmer for. Det afviser Lilleholt.

"Der er ikke mange ting i borgerforslaget, som vi ikke kan bakke 100 procent op om," siger Lilleholt, efter at også De Radikales klimaordfører, Ida Auken, har forsøgt at få ministeren til at stemme for

11 miljø- og udviklingsorganisationer har stillet borgerforslaget.

Det lægger blandt andet op til, at Danmark skal forpligte sig til at sætte nationale klimamål, der lever op til Parisaftalen. Den indeholder en ambition om, at temperaturen på kloden ikke må stige med mere end to grader sammenlignet med før industrialiseringen.

Derudover skal der ifølge borgerforslaget fastsættes femårige delmål mindst 15 år frem.

Den nuværende klimalov blev vedtaget i 2014 af Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Enhedslisten og De Konservative.