PolicyWatch

Klaus Riskærs parti godkendes til folketingsvalget

Økonomi- og Indenrigsministeriet har officielt givet grønt lys for, at erhvervsmanden kan opstille til valget.

Klaus Riskær Pedersen.

Partiet Klaus Riskær Pedersen er blevet godkendt til at blive opstillet til folketingsvalget.

Det bekræfter Økonomi- og Indenrigsministeriet over for Ritzau.

Erhvervsmanden er blevet tildelt partibogstav "E" til det kommende valg til Folketinget, der senest skal afholdes 17. juni.

"Indenrigsministeriet har godkendt vor opstilling til folketingsvalget 2019 og har tildelt os bogstav "E"."

"Kandidatliste klar i næste uge for opstilling i alle storkredse," skriver Klaus Riskær Pedersen på Twitter.

Det er kun cirka en uge siden, at partiet Klaus Riskær Pedersen kunne konstatere, at han havde indsamlet de 20.109 vælgererklæringer, som er nødvendige for at kunne stille op til det kommende folketingsvalg.

Mandag gav en meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau partiet 1,4 procent af stemmerne.

Det rækker ikke nødvendigvis til en plads i Folketinget, idet spærregrænsen ligger på to procent.

Der er dog mulighed for at hente kredsmandater, hvis partiet samler særligt mange stemmer i én eller flere valgkredse.

/ritzau/

Mere fra PolicyWatch

Ørsted tvinges til at udskyde kulstop

Regeringen beordrer Ørsted til at holde tre kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til 2024. Energiselskabet fastholder mål om CO2-neutralitet i 2025.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

PolicyWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier