Det var næsten for godt til at være sandt, da skatteminister Karsten Lauritzen (V) for et par uger siden sendte et svar Folketingets skatteudvalg, der viste, at en udvidelse af boligjobordningen ville have en massiv effekt på arbejdsudbuddet.

"Det er godt nok mere, end jeg havde forestillet mig," sagde Liberal Alliances skatteordfører, Joachim B. Olsen, da PolicyWatch i sidste uge talte med ham om Skatteministeriets regnestykke.

Og nu viser det sig da også, at Skatteministeriet har været lige lovligt ivrige i forhold til at runde effekten af boligjobordningen op, mener flere økonomer.

"Det er meget beklageligt, at Skatteministeriet er kommet til at skrive dette i deres svar til Folketinget. Det har betydet, at man i medierne har skrevet, at boligjobordningen har større effekt på arbejdsudbuddet end lavere topskat. Men det er forkert. Arbejdsudbudsvirkningen er betydeligt mindre," siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen til PolicyWatch.

Han bakkes op af cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted.

"Boligjobordningen øger ikke det samlede arbejdsudbud, og derfor gør ordningen ikke dansk økonomi mere velstående," siger han.

Beregning er central i forhandlinger

Skatteministeriets beregning viser, at det vil øge arbejdsudbuddet med 450 personer, hvis servicefradraget i boligjobordningen udvides efter svensk forbillede.

Svaret til Folketinget ligger blandt andet til grund for de forhandlinger om boligjobordningen, som skatteministeren vil indkalde til inden for få uger. Samtlige blå partier er åbne for at udvide ordningen, og dermed er der lagt op til, at der kan ligge en aftale klar inden Folketingsvalget. For både Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er effekten på arbejdsudbuddet et centralt argument.

"Det har flere gode effekter. Dels letter det dagligdagen for danske familier, og så har det samtidig en positiv effekt på arbejdsudbuddet," sagde Anders Johansson, skatteordfører (K), til PolicyWatch i sidste uge.

Netop fordi arbejdsudbuddet er et centralt argument i de kommende forhandlinger, mener Mads Lundby Hansen, at Skatteministeriet hurtigst muligt skal rette svaret.

"Min opfordring er, at Skatteministeriet udsender et korrigeret svar til Folketinget. Det er nemlig ikke rigtigt, at den skitserede boligjobordning øger arbejdsudbuddet med 450 personer," siger cheføkonomen.

Finansminister: Ingen effekt på arbejdsudbud

I Danmark er servicefradraget på godt 6000 kr. om året. Fradragsmulighederne i Sverige er større, idet svenskerne kan reducere en faktura for serviceydelser med 50 pct. af lønudgiften og få tilskud for i alt 25.000 svenske kr. om året.

Skatteministeriet vurderer, at en tilsvarende fradragsmulighed i Danmark ville koste 225 mio. kr. og øge arbejdsudbuddet svarende til omkring 450 fuldtidsansatte.

Det passer dog ikke, mener økonomerne. Den primære effekt af boligjobordningen er, at den konverterer sort arbejde til hvidt, og da det sorte arbejde er talt med i arbejdsudbuddet i forvejen, øger boligjobordningen ikke arbejdsudbuddet nævneværdigt.

Tidligere har regeringen flere gange fastslået, at effekten af boligjobordningen på arbejdsudbuddet er minimal. Blandt andet viste en analyse, som firmaet Damvad lavede for Skatteministeriet i 2015, at det ikke var muligt at finde "signifikante arbejdsudbudseffekter af boligjobordningen."

I januar 2018 skrev finansminister Kristian Jensen (V) ligeledes i et svar til Folketinget, at boligjobordningen ikke øger arbejdsudbuddet.

"Da sort arbejde i princippet allerede indgår i nationalregnskabets opgørelser af beskæftigelsen tages udgangspunkt i, at permanentgørelsen af boligjobordningen ikke ændrer på arbejdsudbuddet," forklarede finansministeren.

Ministerium afviser fejl

Skatteministeriet afviser dog at korrigere svaret og fastholder, at det er korrekt at skrive, at en udvidelse af boligjobordningen efter svensk forbillede øger arbejdsudbuddet med 450 personer.

Der er nemlig tale om det registrerede arbejdsudbud og ikke den normale betegnelse for arbejdsudbud, som Finansministeriet benytter sig af, lyder det. Og i det registrerede arbejdsudbud medregner man kun den hvide økonomi, mens man ser bort fra den sorte.

"Det er den skønnede effekt på det registrerede arbejdsudbud, som er angivet i svaret. Dette tal indeholder konvertering af sort arbejde til hvidt samt en forøgelse af køberens arbejdsudbud målt i timer, da køberen får bedre tid til at prioritere sit almindelige arbejde frem for f.eks. at gøre rent," skriver Skatteministeriet.

"Effekten af konvertering af sort arbejde til hvidt indgår ikke i den definition af arbejdsudbuddet, der indgår i nationalregnskabet," medgiver ministeriet.

Økonomer: Svar bør rettes

Det fremgår dog ikke af svaret til Folketinget, at det er det registrerede arbejdsudbud, der er tale om. Derfor mener Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på lige fod med Mads Lundby Hansen, at der bør sendes et nyt svar til Folketinget.

"Man burde præcisere svaret og skrive, at det er det registrerede arbejdsudbud, der er tale om," siger Erik Bjørsted og tilføjer:

"Det er vigtigt at få understreget, at vi her snakker om det registrerede arbejdsudbud. Også fordi der som sådan ikke kommer flere mennesker på arbejdsmarkedet af det her. Man konverterer noget sort arbejde til hvidt arbejde, men det samlede arbejdsudbud bliver ikke for alvor øget af det her."

PolicyWath har efterfølgende bedt Skatteministeriet vurdere effekten af boligjobordningen på arbejdsudbuddet, hvis man modregner konverteringen af sort til hvidt arbejde. Ministeriet "skønner, at godt en fjerdedel af effekten på det registrerede arbejdsudbud er omfattet af den definition af arbejdsudbuddet, som anvendes i nationalregnskabet," lyder det.

"Den effekt er udtryk for, at en målrettet boligjobordning kan gøre det lettere for kortuddannede personer at finde arbejde på det danske arbejdsmarked. Det vil også kunne øge arbejdsudbuddet," skriver Skatteministeriet.

Regeringen og Dansk Folkeparti (DF) gjorde som led i aftalen om finansloven for 2018 ordningen permanent. Socialdemokratiet var oprindeligt imod at gøre boligjobordningen permanent, men partiet har lovet, at ordningen består, hvis regeringsmagten lander i rød blok efter valget.

Lederne: Kvinders karrieremuligheder får løft af udvidet boligjobordning

Debat: Sund fornuft at udvide håndværkerfradraget