Regeringen går imod S og DF: Åbner for mere udenlandsk arbejdskraft

Til trods for protester fra både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti udvider regeringen den såkaldte positivliste, så det bliver lettere for virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) præsenterede regeringens udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft på et pressemøde i København, onsdag den 3. oktober 2018. | Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) præsenterede regeringens udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft på et pressemøde i København, onsdag den 3. oktober 2018. | Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det bliver nu lettere for virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft via den såkaldte positivliste.

Det skriver Børsen.  

Regeringen har således føjet flere stillingsbetegnelser til positivlisten ved at ændre definitionen af, hvornår en stilling er ramt af arbejdskraftmangel. Konkret skal der færre forgæves stillingsopslag til, før en stillingsbetegnelse kan komme på positivlisten. Det har ført til, at positivlisten er blevet udvidet med ni nye stillingsbetegnelser.

"Manglen på arbejdskraft er stigende og kan blive meget alvorlig for dansk økonomi. Derfor skal vi handle, og derfor laver vi den her modernisering af, hvornår der er mangel på arbejdskraft," siger beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), til Børsen.

Som PolicyWatch har skrevet tidligere kan positivlisten ændres administrativt, uden at Folketinget skal ind over. Derfor er DF sat uden for indflydelse, men over for Børsen ærgrer DF's arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, sig over, at regeringen har valgt at udvide listen.

Tidligere har hans partikollega i DF Martin Henriksen langet hårdt ud efter regeringens forsøg på at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft.

"Man må tage hatten af for arbejdsgiverorganisationerne, som i den grad er lykkedes med at spinne en historie om, at vi i Danmark mangler udenlandsk arbejdskraft. En dagsorden, som selv regeringen har ladet sig besnære af uden nogen form for kritisk stillingtagen," skrev Martin Henriksen i et debatindlæg på PolicyWatch i februar.

Socialdemokratiet har været mere åbne over for nogle af de administrative lettelser, som regeringen har forslået. Men partiet har blankt afvist at udvide positivlisten.

Erhvervslivet spår marginal effekt ved aftale om udenlandsk arbejdskraft

Debat: Ok med udenlandsk arbejdskraft - men indsats mod social dumping skal op i gear

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også