Folketinget vil gøre ordningen om borgerforslag permanent fremover. Det fremgår af tingets hjemmeside.

Den stod til at udløbe i januar 2020, men allerede nu er det besluttet at lade den fortsætte.

"Der har været vældig stor interesse for borgerforslag. Vi får en diskussion af tingene i Folketinget, og det får også noget medieopmærksomhed, som gør, at forslagene kan modnes."

"Der er mere folkestyre end topstyre, når man hører borgerne," siger Pia Kjærsgaard (DF), Folketingets formand.

Folketinget har behandlet tre forslag og forkastet dem alle ved 2.-behandlingen. Det drejer sig om at fjerne uddannelsesloftet, afskaffe ministerpension og automatisk organdonation, når borgerne bliver 18 år.

Desuden afventer forslag om en mindstealder for omskæring af raske børn og en klimalov 2.-behandling i Folketinget.

Dermed har ordningen altså ikke kastet reel politik af sig endnu. Men alligevel er der grund til at fortsætte initiativet, mener Folketingets formand, for det har givet gode diskussioner.

"Hver gang vi drøfter noget i Folketingssalen og har en debat i offentligheden om specifikke emner, så kaster det politik af sig. Det behøver ikke altid at blive udmøntet i en konkret lov, men også i offentlig debat," siger Pia Kjærsgaard.

Borgerforslag gør det muligt for personer med 50.000 stemmeberettigede støtter i ryggen at få Folketinget til at tage et emne op på lige fod med et beslutningsforslag, som et folketingsmedlem fremsætter.

Til dato er der offentliggjort over 300 borgerforslag, som knap 310.000 forskellige borgere har støttet.

Størst opbakning har der været til forslagene om at afskaffe ministerpension og pension til ministerbørn og om at indføre en dansk klimalov nu, som henholdsvis 68.975 og 67.197 har støttet.

Det var Alternativet, der fik borgerforslag på dagsorden. Venstre og Socialdemokratiet har været modstandere siden starten.

Regeringspartiet fremhævede, at alle folketingsmedlemmer i forvejen har mulighed for at fremsætte et forslag i Folketinget på vegne af bare en enkelt borger.