Regeringen åbner for klimalov med indspark fra borgerne
Alle borgere inviteres nu til at give et bud på fremtidens klimalov, der skal sætte retningen for klimaet.
Den skal være styrende for andre politikområder også, lover klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), der inviterer til to borgermøder, hvor folk kan komme med forslag.
"Vi skal have alle danskerne med og skal lytte til danskerne, og derfor indleder vi nu en runde, hvor vi tager rundt i hele landet for at indsamle bidrag fra danskerne," siger han.
Bidragene vil indgå i en stor folkehøring til efteråret. Desuden er der mulighed for at aflevere idéer til regeringen på en hjemmeside.
Over 67.000 har skrevet under på et borgerforslag om en klimalov, som 11 grønne organisationer har fremsat. Det var ministeren hurtig til at tage op.
Lars Christian Lilleholt mener, at det flugter med regeringens klimapolitik. Men det har forslagsstillerne pure afvist. De mener ikke, at den politik der føres i Danmark er tilstrækkelig.
Borgerforslaget lægger blandt andet op til, at Danmark skal forpligte sig til at sætte nationale klimamål, der lever op til Parisaftalen.
Den indeholder en ambition om, at temperaturen på kloden ikke må stige med mere end to grader sammenlignet med før industrialiseringen.
De nuværende danske klimamål er frem mod år 2050. Da er det ifølge borgerforslaget for sent, hvis Danmark skal bidrage til at nå Parisaftalen og holde den forventede temperaturstigning på 1,5 grad.
"Jeg ser det meget gerne før 2050, og jeg er også åben for at diskutere delmål frem mod 2050," siger Lars Christian Lilleholt.
"Vi kommer til at øge tempoet, det er der slet ingen tvivl om."
Derudover skal der ifølge borgerforslaget fastsættes femårige delmål mindst 15 år frem og særlige klimamål for sektorer som landbrug, transport og energiforsyning. Men det er ministeren ikke umiddelbart enig i.
Efter næste folketingsvalg vil regeringen - hvis den beholder magten - fremsætte forslag til en ny klimalov.
Den nuværende klimalov blev vedtaget i 2014 af Socialdemokratiet, De Radikale, Venstre, SF, Enhedslisten og De Konservative.
/ritzau/
