Pape vil igangsætte GDPR-nabotjek

De danske virksomheder skal ikke være ringere stillet end virksomheder i andre europæiske lande, og derfor bør GDPR-reglerne blive kigget efter i sømmene, mener de Konservative.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Databeskyttelse er vigtgt, men GDPR-reglerne må ikke blive en adminstrativ byrde for de danske virksomheder.

Det skriver justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og Pernille Weiss (K), der spidskandidat til Europaparlamentsvalget, i et debatindlæg i Børsen.

De to peger på, at forholdene skal være ens i Europa, så danske virksomheder ikke oplever "et større administrativt pres" i forhold til virksomheder i andre europæiske lande.

"Hensigten med den nye databeskyttelsesforordning er absolut god, men vi skal sikre, at danske virksomheder ikke pålægges så store administrative byrder, at det hæmmer vækst og konkurrenceevne. Vi skal derfor have iværksat en undersøgelse af, om implementeringen rundt om i Europa er gået mere smertefrit, så vi sikrer, at vi i Danmark ikke har en anden standard for beskyttelse af personoplysninger end vores europæiske nabolande," skriver Pape og Weiss, der sammen vil "stå i spidsen for at foretage de eftersyn af reglerne, der skal til," lyder det.

Tanken er, at justitsministeriet igangsætter et såkaldt nabotjek, så der bliver kastet lys over, hvordan GDPR-forordningen er blevet implementeret i andre lande.

Denne artikel er leveret af vores søstermedie ITWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også