På et møde i Det Grønlandske Hus præsenterede politisk ordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper, onsdag en ny alliance i Europa.

Alliancen vil arbejde for at øge klimaindsatsen i EU betydeligt.

Den politiske ordfører indledte en lang talerrække af venstreorienterede europæiske politikere, der skiftevis talte dunder mod store erhvervsinteresser og præsenterede vidtrækkende idéer.

"Klimaforandringer er nok en af de største udfordringer i vores historie. Vi har kun få år til at vende udviklingen. Derfor er de kommende EU-valg nødt til at være et klimavalg," sagde Pernille Skipper og fortsatte:

"Vi ser store økonomiske interesser presse imod. Olie, landbrug og andre har tjent formuer på at udnytte planeten. De bliver nødt til at vænne sig til at tjene betydeligt færre penge."

Planen "A New Green Deal For Europe" kommer fra alliancen "Now, The People", som blev etableret sidste år. Alliancen omfatter seks partier.

Planen indeholder en stribe forslag, der skal gøre EU langt mere klimavenlig. 

Forslagene tæller massive investeringsprogrammer i vedvarende energi, forbud mod diesel- og benzinbiler fra 2025 og et komplet stop for støtte til energi, der ikke er vedvarende.

"Hvis klimaet var en bank, havde vi reddet den nu," sagde Farida Amrani fra det franske parti La France Insoumise, inden hun præsenterede tanker om massive investering i jernbaner, der skal mindske lastvognstransport og flyrejser.

Svenske Jonas Karlsson fra Vänsterpartiet havde taget toget fra Stockholm.

Det udløste sporadiske klapsalver i det lille - men ganske fyldte - rum, alliancen præsenterede sin mål i.

"Støtten til beskidt energi fra stater og EU må stoppe. Det er mange penge, der går til skadelige aktiviteter. Penge, der kunne gå til den grønne omstilling."

"Vi må tage magten tilbage fra kullobbyen og den fossile lobby. Det er en lille gruppe selskaber, der tjener penge på at ødelægge klimaet," sagde svenskeren.

Alliancen omtalte flere gange, hvordan planen vil have store økonomiske effekter og koste mange job. Derfor skal den gå hånd i hånd med et socialt sikkerhedsnet, der kan hjælpe arbejderne under overgangen.

Hvordan de økonomiske omkostninger til det skal dækkes, var der færre konkrete bud på.