Riskær melder rent ud: Jeg peger på Løkke

Klaus Riskær Pedersen støtter en borgerlig statsminister. Han ønsker dog ikke at stille nogle krav.
Klaus Riskær Pedersen forsøger at komme i Folketinget med sit parti, der bærer navnet Partiet Klaus Riskær Pedersen. | Foto: Ritzau Scanpix/Finn Frandsen
Klaus Riskær Pedersen forsøger at komme i Folketinget med sit parti, der bærer navnet Partiet Klaus Riskær Pedersen. | Foto: Ritzau Scanpix/Finn Frandsen
AF RITZAU

Det har indtil videre ikke været helt klart, hvilken statsministerkandidat partiet Klaus Riskær Pedersen ville støtte efter et valg, hvis det bliver valgt ind i Folketinget.

Tirsdag fortæller partiets formand, Klaus Riskær Pedersen (KRP), imidlertid, at partiets støtte ligger hos Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen (V).

"Vi peger på Lars Løkke Rasmussen. Vi er et rødt og konservativt parti, og vores livsindstilling er konservativ, så vi satser på en borgerlig statsminister."

"Men vi er også røde, på den måde at vi er indstillet på at lave forandringer, der forbedrer, og ikke bare forandringer som bevarer," siger han.

Riskær fortæller, at partiet ikke ønsker at stille nogle krav til Lars Løkke Rasmussen som statsminister forud for valget. 

"Vi skal arbejde sammen med dem. Vi skal igennem det her på en god og ordentlig måde, der er respektfuld," siger Klaus Riskær Pedersen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også