Socialdemokratiet vil sætte et loft over, hvor mange penge ministerier, kommuner og regioner må bruge konsulenter. 

Men ifølge professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet Klaus Klaudi Klausen er det langt fra selvklart, at det er en god måde at spare penge på.

"Uden at rode mig ud i noget partipolitik, så giver det ikke mening set fra min stol. Det må være i hvert enkelt situation, at det bliver vurderet, om man køber sig til en kompetence eller selv udvikler den."

"Det kan man ikke lave et generelt loft over. Det må være en ledelsesbeslutning i den konkrete situation. Men ledelsen skal selvfølgeligt altid kunne forsvare beslutningen," siger professoren, der har speciale i offentlig administration og ledelse.

Brugen af konsulenter har længe været til debat. Rigsrevisionen har blandt andet fokuseret på, at det er svært overhovedet at finde ud af, hvor mange penge der bliver lagt til eksterne konsulenter.

Ifølge Moderniseringsstyrelsen blev der i 2017 brugt 5,1 milliarder kroner i ministerierne på konsulenter mod 3,9 milliarder kroner i 2015. 

Ifølge et folketingssvar fra 2018 var tallet dog 4,4 milliarder kroner i 2017. Samme folketingssvar angiver det samlede forbrug i stat, regioner og kommuner til 10,9 milliarder kroner i 2017.

"Der er grundlæggende to grunde til at bruge konsulenter i det offentlige. Den ene er, at få nogle ind der er ubesmittede og uvildige. Det andet er, at det kan være billigere at købe kompetencer i stedet for at opbygge dem," siger Kurt Klaudi Klausen og fortsætter:

"Så der er ikke noget odiøst i, at man bruger konsulenter. Der kan selvfølgeligt være problemer med, at man køber konsulenter for at legitimere egne valg. Det kan også være, at man ansætter konsulenter på grund af kontotænkning, så man ikke øger sine lønudgifter. Men om det er en tendens, ved jeg ikke."

Ifølge professoren kan man kun vide, om pengene er givet godt ud, ved at vurdere hvert tilfælde.

"Om konsulenterne tilfører mere værdi, end de koster, er en vurdering, den enkelte leder skal lave. Der må man i udgangspunkt have tillid til deres vurdering," siger Kurt Klaudi Klausen og afslutter:

"Men det er klart min opfattelse, at man er meget kritisk opmærksom på budgetter og ressourceforbrug i det offentlige. Man bruger ikke unødigt mange midler, dertil har man arbejdet med budgetbeskæringer og økonomisk krisehåndtering for længe."

/ritzau/