De danske banker har indberettet i tusindvis af sager om mistanke for hvidvask, men kun i meget få tilfælde medfører en indberetning en tiltale eller en dom.

Det skriver Børsen på baggrund af en ny analyse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØIK) eller Bagmandspolitiet.

I 2016 førte bagmandspolitiet 24 sager, hvor de danske banker var blevet udnyttet til hvidvask, frem til dom, men det tal står i forhold til hele 13.377 indberetninger om mistanke om hvidvask fra den danske finanssektor.

Frem til juli 2018 var hvidvask ikke en selvstændig straffelovsovertrædelse, men hørte under andre overtrædelser, herunder hæleri.

Bagmandspolitiet har på den baggrund gennemgået 1033 hælerisager, som blev afsluttet i 2016. Heraf omhandlede 134 af sagerne også hvidvask, og altså kun 24 af dem vedrørte hvidvask gennem bankerne.

"Vi synes ikke, indsatsen har været stærk nok, og det er derfor, vi har styrket den. Det er der ingen tvivl om," forklarer erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) til Børsen.

Efter at Folketinget har strammet op på området og tilført yderligere ressourcer til myndighedernes arbejde, venter ministeren at se en meget "stærkere kontrol".

Søren Stenderup, direktør i selskabet Digital AML ApS, der udvikler systemer til bekæmpelse af hvidvask peger på, at bankernes tusindvis af ansatte, som fokuserer på hvidvaskbekæmpelse, reelt spilder deres tid.

"Vi bruger milliarder på at finde nogle ganske få," siger Stenderup til Børsen.

/ritzau/