Lovforslag om kontrol med udbytteskat førte intet med sig

En lov fra 2012 som udvidede skattevæsnets mulighed for at tjekke udenlandske aktørers udbytteskat blev slet ikke benyttet af den afdeling, som skulle holde opsyn med udbetalingerne.
Foto: /Ritzau Scanpix/Sarah Christine Nørgaard
Foto: /Ritzau Scanpix/Sarah Christine Nørgaard
AF RITZAU

I 2012 vedtog Folketinget et lovforslag, der udvidede skattevæsnets mulighed for at stoppe op og tjekke, om udenlandske aktionærer reelt havde ret til at få refunderet udbytteskat for aktiegevinster i Danmark.

Lovændringen forbedrede vilkårene for en kontrol, der tilsyneladende ikke eksisterede. Men den afdeling, der udbetalte pengene, benyttede sig slet ikke af lovændringen.

Det forklarer afdelingslederen for det pågældende kontor i Skat, Lisbeth Rømer, tirsdag for den kommission, der undersøger, hvordan den danske stat kunne blive snydt for mindst 12,7 milliarder kroner. Det er sket i årene 2012 til 2015.

Staten blev snydt ved, at udenlandske aktionærer henvendte sig og påstod at eje aktier i Danmark. De ønskede den danske udbytteskat refunderet.

Kommissionen skal undersøge, hvorfor pengene blev udbetalt, uden at nogen undersøgte, om de udenlandske aktionærer rent faktisk havde ret til at få refunderet dansk skat.

Lovændringen betød, at Skat kunne vente med at svare, indtil der var fremvist dokumentation for, at der var grund til at udbetale penge til de udenlandske aktionærer.

Det kunne blandt andet få betydning for det kontor, der stod for udbetalingerne fra Skat, Regnskab II. Her blev lovændringen dog ifølge Lisbeth Rømer ikke "dyrket".

"Selv om vi havde været opmærksomme på den, havde den ikke ændret så meget for vores arbejde," siger hun.

Ifølge Lisbeth Rømer var hun klar over, at der i flere år ikke havde været en kontrol af, om de udenlandske aktionærer, reelt ejede de aktier, de påstod.

Da hun bliver spurgt, hvorfor Regnskab II på eget initiativ ikke havde udført den kontrol, svarer hun:

"Vi er ikke en kontrolmyndighed. Vi var en bogholderimyndighed."

Ligesom flere af hendes kolleger og underordnede har forklaret, giver Lisbeth Rømer udtryk for, at hendes kontor hverken havde beføjelser eller kræfter til at stå for den kontrol.

De havde ifølge Rømer rigeligt at gøre med at taste oplysninger ind i det daværende Skats systemer.

I lovforslaget står, at hvis Skat ikke får tilstrækkelige oplysninger til at "foretage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt, afbrydes udbetalingsfristen".

Kommissionens udspørger, Jens Lund Mosbek, vil vide, om ikke det kunne efterlade Folketinget med den opfattelse, at der blev ført en kontrol af den art.

"Sådan en kunne ikke ske i vores kontor med den bemanding, som vi havde," svarer Lisbeth Rømer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også