Mette F. holder pause i regeringsforhandlinger

Mandag vil dørene til forhandlingslokalet forblive lukkede, da forhandlinger om en ny regering er i bero.
Mette Frederiksen orienterer pressen om dagens forhandlinger , på vej ud fra forhandlingerne søndag den 16. juni 2019. | Foto: THOMAS SJØRUP/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen orienterer pressen om dagens forhandlinger , på vej ud fra forhandlingerne søndag den 16. juni 2019. | Foto: THOMAS SJØRUP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Hele weekenden har Socialdemokratiet bag Landstingssalens egetræsdøre forhandlet med Enhedslisten, SF og De Radikale om en ny regering.

Men mandag er der officielt pause i regeringsforhandlingerne, oplyser Socialdemokratiet. 

Der er ikke nogen melding om, hvad pausen skyldes, eller hvornår forhandlingerne genoptages.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, er efter en dronningerunde blevet udnævnt til kongelig undersøger og forhandler derfor med Folketingets partier om at danne en regering.

Efter valget mødtes Mette Frederiksen med alle Folketingets partier og drøftede muligheden for at danne en regering. 

Siden er forhandlingerne fortsat med de partier, som peger på hende som statsminister. Det er Enhedslisten, Radikale og SF.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også