PolicyWatch

De Konservative har flere nye ordførere for erhvervslivet

Der har været vokseværk hos De Konservative efter folketingsvalget. Det betyder, at erhvervslivet får flere nye ordførere at forholde sig til hos partiet.

Mona Juul er ny erhvervsordfører for De Konservative. | Foto: Konservative

Ordførerskaberne er blevet fordelt hos De Konservative, og det betyder, at dansk erhvervsliv skal forholde sig til nye navne på tinge.

Posten som ordfører på det erhvervspolitiske område er gået til Mona Juul, der er valgt i Østjyllands Storkreds.

Mona Juul var frem til annonceringen af sit kandidatur til Folketinget adm. direktør for Envision Reklamebureau. Mona Juul er skal i den kommende valgperiode også tegne partiet i spørgsmål om by, bolig og bygning, forbrugerforhold, it og tele.

Den fungerende erhvervsminister Rasmus Jarlov får også en rolle at spille for erhvervslivet i den konservative gruppe. Jarlov er nemlig både blevet finansordfører, reformordfører og skatteordfører.

Mette Abildgaard har fået posterne som politisk ordfører samt klima- og miljøordfører, mens Naser Khader er blevet beskæftigelsesordfører.

Orla Østerby har fået posten som landbrugsordfører, mens Katarina Ammitzbøll er blevet EU-ordfører samt uddannelses- og forskningsordfører.

Se hele listen med De Konservatives ordførerskaber her:

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier