De Radikale har i forhandlingerne om en ny regering krævet, at der bliver opstillet et helt konkret mål for at øge beskæftigelsen på sigt.

En ny regering skal have "en målsætning om at øge den strukturelle beskæftigelse med 30.000 personer og dermed øge råderummet med 5 til 7,5 mia. kr.", står der ifølge Jyllands-Postens oplysninger om reformkravet i et forhandlingspapir fra de lukkede drøftelser.

Men dermed stiller De Radikale politiske krav, der går stik imod Socialdemokratiet, SF og Enhedslistens ønsker, skriver Jyllands-Posten.

Der er ikke enighed om formuleringen blandt de fire partier, og ambitionen om at øge det såkaldte arbejdsudbud er fortsat en af de store knaster i diskussionen om en ny regerings økonomiske politik.

De Radikale har flere gange understreget, at en ny regering skal have konkrete svar på manglen på hænder.

"Det er afgørende, at vi finder de medarbejdere, vi skal bruge både i den offentlige og den private sektor," sagde De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, før forhandlingerne lørdag eftermiddag.

Østergaard ville ikke kommentere det specifikke krav, partiet stiller til en ny regering bag lukkede døre.

Enhedslisten på den anden side afviser kategorisk reformer, der på klassisk vis øger arbejdsudbuddet og dermed beskæftigelsen på sigt.

Historisk set har det været reformer, der får folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Reformer, som beskærer de sociale ydelser for at få flere til at tage et job, og som sænker skatten for at øge tilskyndelsen til at arbejde mere.

"Det er et absolut no-go for Enhedslisten," lød det fra partiets politiske ordfører, Pernille Skipper, efter forhandlinger fredag.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har tidligere aflyst behovet for nye, store reformer, der øger arbejdsudbuddet.

Mette Frederiksen før forhandlinger: Ingen af os er specielt nemme