Danmarks nye politiske forståelse, "Retfærdig retning for Danmark" indledes med et afsnit om klimaet. ”Vi skal gå forrest i kampen mod klimakrisen,” hedder det sig i teksten, som Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og De Radikale fandt fælles fodslag om sent tirsdag aften.

Danmark får en ren S-regering, og en ny klimapolitik.  

Konkret er de fire partier blandt andet blevet enige om, at Danmark skal have en bindende klimalov. Den skal følge nye ambitioner om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 sammenlignet med i 1990.

En ambition, som højst sandsynlig vil komme til at kræve helt nye metoder end dem, vi kender til i dag. Og at Klimarådet bliver vævet tættere ind i det politiske arbejde:

"Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 pct. til 70 pct. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål," lyder det i aftalepapiret.

På energiområdet peger partierne på, at Danmark skal gå sammen med de andre Nordsø-lande om at lave en fælles strategi for, hvordan havvindpotentialet bedst kan udnyttes. Desuden skal der arbejdes for, at Danmark senest i 2030 bygger den første energiø, og at den skal en samlet kapacitet på mindst 10 GW.

Skal følges af handleplan

Til at følge og supplere den kommende klimalov ønsker rød blok desuden at vedtage en klimahandlingsplan. Den skal være med til at sikre, at målene holdes, også inden for de enkelte sektorer, som f.eks. landbruget og transportsektoren.

"Vi vil lave en klimahandlingsplan, hvor vi både ser på landbruget, transportsektoren og en gennemgribende elektrificering af Danmark," sagde Mette Frederiksen sent onsdag foran den fremmødte presse.

I samme ombæring bemærkede hun, at landbrugsstøtten skal omlægges, og at der ikke skal sælges flere benzin- og dieselbiler i 2030, hvis det står til den kommende regering. Desuden peger partierne på, at der skal højere afgifter på plastik, beskytte drikkevandet bedre og arbejde for højere klimamål i EU.

Fjernvarmen: Vi får brug for alle teknologier

Hos fjernvarmeselskabernes interesseorganisation, Dansk Fjernvarme, bliver udspillet mødt med velvilje. Direktør Kim Mortensen kalder i en kommentar til EnergiWatch overordnede klimamål for et "flot mål." Han bemærker dog ligeledes, at der er meget arbejde forude, hvis det skal kunne realiseres:

"Vi får brug for at bringe alle teknologier i spil og vi får brug for et sammenhængende energisystem, hvor vi sikrer effektiv udnyttelse af den stigende vedvarende energi samtidig med," siger han og fortsætter:

"Vi skal have den grønne omstilling op i kadence og det er jeg sikker på, at vi med nye, ambitiøse mål, øget fokus på forskning og udvikling samt inddragelse af hensynet til klima og energi i Finansministeriets regnemodeller, vil medvirke positivt til."

Et andet aspekt ved forståelsespapiret er rettet imod, at Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og De Radikale vil gøre op med den stigende centralisering, som partierne mener, at det danske samfund har undergået. Det er en udmelding, som Kim Mortensen har hæftet sig ved:

"Jeg er glad for, at den nye regering vil tage et opgør med den centralisering og det bureaukrati, der er vundet frem, særligt i forsyningssektoren, de senere år. Beslutninger træffes bedst af dem, der er tættest på at blive ramt af konsekvenserne af dem. Derfor hilser jeg det velkomment, at den nye regering vil tage et opgør med centraliseringen og give noget af tilliden til hverdagens eksperter tilbage, så vi kan fokusere på det vi hver især er bedst til i stedet for at skulle bruge vores ressourcer på at udfylde regneark," siger han.

Mette Frederiksen skal senere i dag forbi dronningen for at fortælle, at hun nu kan danne regering. Dermed kan Mette Frederiksen allerede onsdag præsenteres som Danmarks nye statsminister. Dernæst følger præsentationen af landets nye ministerier. 

Løkke: Den rød-grønne ønskeseddel er ufinansieret og ukonkret 

Mette Frederiksen: Klimamål kræver vi ændrer levevis