Der skal indføres regler, der forhindrer ministre og topembedsmænd i at skifte til en magtfuld stilling i det private erhvervsliv eller lobbyorganisationer efter endt periode i politik.

Det mener Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, skriver Jyllands Posten.

Udmeldingen kommer på baggrund af, at Lars Christian Lilleholt har fået en post i bestyrelsen hos affaldskoncernen Marius Pedersen, kun en uge efter at han stoppede som Venstres klima- og forsyningsminister.

Sten Bønsing mener, at vi bør indføre de samme regler som andre sammenlignelige lande.

"Hvis du sidder som sundhedsminister og godt kunne tænke dig at blive direktør på et privathospital, eller som erhvervsminister gerne vil blive direktør i en bank, kan der være fare for, at man sidder og træffer afgørelser af hensyn til sin egen kommende karriere," siger Sten Bønsing til Jyllands Posten.

"Det handler om, at man skal kunne have tillid til, at der bliver truffet rigtige og saglige beslutninger."

I Norge, Sverige, Storbritannien og Frankrig er der regler, der begrænser ministres og topembedsmænds muligheder for at skifte side, før en karensperiode på mellem et halvt og tre år er udløbet.

Ud over Lilleholt skiftede den tidligere konservative erhvervsminister Brian Mikkelsen ministerrollen ud med en direktørstilling i interesseorganisationen Dansk Erhverv. 

Det samme gjorde socialdemokraten Bjarne Corydon, der gik fra at være finansminister til at få en toppost i konsulentvirksomheden McKinsey.

Bønsing peger på det problematiske i, at Lilleholt som minister kunne have hørt om en af Marius Pedersens konkurrenters planer for så at tage konkurrentens idéer med over til Marius Pedersen.

Professoren foreslår, at man nedsætter et udvalg, der skal kortlægge fordele og ulemper ved en karensperiode.