Radikale Venstre vil droppe Billund-banen

Når regeringen skal i gang med at forhandle infrastrukturprojekter, er Radikale Venstre klar til at sætte en stopper for en togbane til Billund Lufthavn.
Transportordfører Andreas Steenberg (R) vil skrotte den planlagte jernbane til Billund. | Foto: Ritzau Scanpix/Torkil Adsersen
Transportordfører Andreas Steenberg (R) vil skrotte den planlagte jernbane til Billund. | Foto: Ritzau Scanpix/Torkil Adsersen

Dansk Folkeparti opsagde forliget om Togfonden kort før valget, og det betyder, at flere elementer i forliget kan genforhandles. Står det til Radikale Venstre, betyder det, at man dropper Billundbanen, skriver Børsen.

"Jeg synes, man skal droppe den. Det har jeg syntes gennem længere tid, efter at den blev væsentligt dyrere, og vi begyndte at se, hvad effekterne - eller manglen på effekter - i virkeligheden er," siger transportordfører Andreas Steenberg til avisen.

Transportminister Benny Engelbrecht fortæller til avisen, at Billundbanens overlevelse må komme an på forligspartierne, men at han ikke har talt med dem om det endnu.

SF er åben for at droppe banen og finde andre løsninger, og Enhedslisten ser ingen problemer i at udskyde den, selv om partiet egentlig gerne ville have den.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også