PolicyWatch

Regeringen vil undtage advokater fra ny skatteordning

Advokater bliver ikke omfattet af nye regler om, at rådgivere skal indberette til myndighederne, når de har hjulpet med internationale skattekonstruktioner, hvis det står til regeringen.

Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix

Der er et nyt lovforslag på vej, som gør det lovpligtigt for rådgivere at indberette til skat, hvis de har hjulpet en kunde til at lave en international skattekonstruktion, som kan give en skattefordel. Men advokater skal undtages den regel, mener regeringen.

Det skriver Finans.

Det møder kritik hos revisorerne, der ikke mener, at nogen skal undtages fra de nye regler, som bliver indført på baggrund af et nyt EU-direktiv.

"Hvis ordningen skal have nogen effekt, skal alle rådgivere være omfattet, for ellers vil dubiøse kunder søge over til rådgivere, der er undtaget. Det er indlysende," siger erhvervspolitisk direktør i FSR Danske revisorer, Tom Vile Jensen til Finans.

Det har ikke været muligt for Finans at få en kommentar fra skatteminister Morten Bødskov.

Mere fra PolicyWatch

DI-chef takker af med opfordring til konsolidering hos transportlobbyister

Det er vemodigt, men også det rigtige. Det siger Michael Svane, der efter mere end et årti som direktør i DI Transport snart stopper. I et interview med MobilityWatch fortæller han også, hvorfor juristen endte som lobbyist, hans syn på en ny "tektonisk" brydekamp på transportmarkedet og hans helt store ønske til sektorens mange andre interesseorganisationer.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier