Minister vil afdække konsekvenser ved fald i fiskekvoter

Danske fiskere får reduceret fiskekvoterne på mange fiskearter næste år, ifølge fiskeriminister Mogens Jensen (S). Han har sat sine embedsmænd til at undersøge, hvilke erhvervsøkonomiske konsekvenser det kan få. Det skriver Børsen.
Mogens Jensen peger dog på, at fiskerne har haft gode kvoter de seneste år, og der vil ikke blive tale om nogen kompensation for lavere kvoter.
"Fiskeriet er et erhverv, der foregår i og med naturen. Derfor er det et vilkår, at kvoterne nogle gange går op, mens de andre gange går ned. Jeg vil derfor gøre det klart, at kvotereduktioner i sig selv ikke på nogen måde kan udløse en kompensation til fiskere," skriver ministeren til avisen.
Faldende fangster presser dansk fiskeri
Kystfiskere indtager Udenrigsministeriet i aktion mod bomtrawlere
Fiskere i opråb efter EU's stop for torskefangst: Det er en overreaktion og en katastrofe