Partier i blå blok vil have Venstre til at droppe velfærdsløfte

Alle partier i blå blok, bortset fra Dansk Folkeparti, vil have Venstres måske kommende formand, Jakob Ellemann-Jensen, til at undsige partiets velfærdsløfte.
Vennerne i blå blok har givet Jakob Ellemann-Jensen lidt at tænke over. | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Vennerne i blå blok har givet Jakob Ellemann-Jensen lidt at tænke over. | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Hvis blå blok skal kunne samarbejde fremover, skal Venstres formentlig kommende formand, Jakob Ellemann-Jensen, droppe løftet om at bruge 69 mia. kr. på velfærd, siger flere partiledere til Børsen.

"Vi skal passe på i den borgerlige flok, at vi ikke ender i den fælde, at vi bare kopierer den røde politik og siger: Vi er bedre til at føre rød politik igennem, end de røde er. Det er vigtigt, vi har nogle borgerlige visioner, så vælgerne også kan se, vi vil i en anden retning en klassisk socialdemokratisk politik," siger Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh.

Søren Pape Poulsen fra De Konservative og Pernille Vermund fra Nye Borgerlige siger til avisen, at de også gerne så, at Venstre sagde farvel til velfærdsambitionerne.

Omvendt siger Kristian Thulesen Dahl, der leder Dansk Folkeparti, at det er nødvendigt for blå blok at kunne forsvare den offentlige sektor. Jakob Ellemann-Jensen selv har ikke ønsket at fortælle, om velfærdsløftet er en del af hans politik.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også