PolicyWatch

Kommuner får 2,2 milliarder kroner mere til velfærd

Økonomiaftalen mellem regering og kommuner for 2020 giver penge til velfærd og byggeri.

Foto: Philip Davali//

Kommunerne får 2,2 milliarder kroner mere i 2020 til velfærd. Samtidig er der flere penge til byggeri, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde i Finansministeriet.

En del af de 2,2 milliarder kroner er, at det moderniserings- og effektiviseringsprogram, der hvert år skar 0,5 milliarder kroner i kommunernes budgetter, er afskaffet. Dermed er der tale om 1,7 milliarder kroner i nye penge.

Samtidig er kommunernes budget til anlæg - byggeri - øget med 1,5 milliarder kroner.

"Det er en økonomisk aftale, der giver lidt mere rum til kommunerne. Der giver noget frihed." 

"Men vi må være ærlige og sige, at den ikke løser alle problemer. Der vil stadig være svære prioriteringer derude, og det er ikke nogen let opgave, at være borgmester. Det er et første skridt," siger Nicolai Wammen.

Formand for Kommunernes Landsforening, KL, Jacob Bundsgaard (S) siger i samme ombæring:

"Nu skal kommunerne lægge deres budgetter. De står med mange forskellige udfordringer. Så for nogle vil denne her aftale betyde, at de kan give et løft. For andre betyder den, at de holder skindet på næsen."

"Men dette her kommer ikke til i de fleste kommuner at betyde et løft."

De tunge forhandlinger er i år sket under et større tidspres, da valg og regeringsdannelse udskud starten på forhandlingerne med flere måneder.

Med aftalen i hånden skal kommunerne nu udarbejde deres budgetter for 2020 og levere dem til godkendelse i Finansministeriet.

Aftalen møder allerede kritik fra Michael Ziegler (K), Høje-Taastrups borgmester gennem mange år og højt placeret i Kommunernes Landsforening.

"Jeg har siddet i KL's bestyrelse i 10 år og har for første gang ikke kunnet stemme for en økonomiaftale med regeringen. Jeg har undladt at stemme."

"Borgerne forventer mere velfærd efter valgkampen. Uændret velfærd koster tre milliarder kroner. Men regeringen vil kun give 1,7 milliarder kroner," skriver han på Twitter.

Mere fra PolicyWatch

Flertal skrider bag forslag om at droppe momsfritagelse

Efter en uvildig advokatundersøgelse har slået bunden ud på regeringens præmis om, at en EU-dom påtvinger indførelse af moms på bl.a. rettighedsvederlag, vil Konservative stemme nej til lovforslaget, som dermed står til at falde.

Læs også

Seneste nyt

PolicyWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier