Danske Medier ønsker hurtig handling i spørgsmål om tech-beskatning

Der er behov for en snarlig løsning på spørgsmålet om, hvordan tech-selskaber som Google og Facebook skal beskattes. Det er holdningen hos de private mediers brancheorganisation Danske Medier, skriver Altinget.
En international løsning i OECD-regi er så småt under opsejling, mens Socialdemokratiet har talt varmt for dansk enegang i spørgsmålet, hvis en aftale med flere lande om bord trækker ud.
"Der er brug for en hurtig løsning, der kan være med til at sikre bedre betingelser for fair konkurrence mellem medierne og techgiganterne. Det kræver handling − både fra vores nationale og europæiske politikere," skriver Louise Brincker, direktør for Danske Medier, i en skriftlig kommentar til Altinget.
OECD-landene prøver på at finde fælles fodslag inden udgangen af 2020, skriver mediet.
Denne artikel er leveret af vores søstermedie MediaWatch.
Relaterede artikler:
Politisk flertal er klar til enegang mod techselskaber
For abonnenter