S-regeringen har næsten brugt alle sine penge

Inden forhandlingerne om finansloven går i gang har regeringen stort set brugt alle de penge, den havde til rådighed.
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

BRUXELLES

Der er ikke mange penge at slås om, når forhandlingerne om finansloven for 2020 går i gang.

Ifølge Børsen er pengene stort set brugt, efter socialdemokraterne har indgået en aftale om, at kommunerne skal have 1,7 mia. kr. mere næste år, og regionerne får yderligere 1,5 mia. kr.

"Nicolai Wammen har ikke rigtigt flere penge tilbage at bruge på det statslige område, hvis han også skal have lukket hullerne fra det kasseeftersyn, han har lavet," siger Niels Storm Knigge, senioranalytiker i tænketanken Kraka, til avisen.

Finansminister Nicolai Wammen erkender, at der ikke er mange penge at gøre godt med. Han siger, at det skyldes, at den nye regering har overtaget "en økonomi, som også indeholder ubetalte regninger og uløste opgaver for 3,5 mia. kr. til næste år".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også