Partier er åbne for blødere klimakrav til landbruget

Både SF, Enhedslisten og regeringspartiet Socialdemokratiet er nu klar til at lytte mere til anbefalingerne fra Klimarådet, som mener, at man skal droppe sektorspecifikke klimakrav til blandt andet landbruget.
Det skriver Børsen i dagens avis.
"Det gode argument for sektormål er selvfølgelig, at så sætter man pres på præcist den sektor, og man kan vurdere præcist rammende virkemidler. Argumentet imod er, at det ikke nødvendigvis er den mest rationelle måde at gøre det på," har klimaminister Dan Jørgensen blandt andet udtalt, skriver avisen.
Overfor Børsen er også både SF og Enhedslisten klar til at lytte til Klimarådets anbefalinger, selvom begge partier vil have reduktionsmål for landbruget.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)