Regeringen dropper midler til dyrevelfærdsmærke

En bevilling på 17 mio. kr. over fire år til dyrevelfærdsmærket udløber til nytår.
Men ifølge regeringen så er der ikke flere penge på vej til mærket på Finansloven.
Det skriver Altinget.dk
Formand for DOSO, som er en sammenslutning af tyve danske dyreværnsforeninger, Peter Mollerup kalder sagen problematisk, mens SF vil tage sagen med til forhandlingerne om finansloven.
Danish Crown siger til Altinget, at slagterikoncernen håber på fortsat opbakning til mærket.
"Markedsføring af Dyrevelfærdsmærket er centralt, og vi investerer årligt et millionbeløb i netop markedsføringen. Hvis mærket skal udbredes yderligere, vil det være naturligt, at alle parter bidrager økonomisk," siger pressechef Jens Hansen til Altinget.
Denne artikel er lavet i samarbejde med PolicyWatchs søstermedie, AgriWatch