Bredsbåndspuljen har været en succes, og derfor er der plads til at afsætte 100 mio. kr. i 2020. Det slår Energistyrelsen fast i en længe ventet redegørelse af den statslige støttepulje, der skal sikre hurtigt internet i yderområder.
"Samlet set er det Energistyrelsens vurdering, at der er opnået et tilfredsstillende resultat for de udmøntede midler," skriver styrelsen i redegørelsen og fremhæver, at det giver god mening at forlænge den til næste år.
"Selvom antallet af tilskudsberettigede adresser løbende falder, primært som følge af kommerciel udrulning, vil der efter Energistyrelsens vurdering være afløb for en bredbåndspulje på 100 mio. kr. i 2020," fortsætter styrelsen.
Bredbåndspuljens fremtid er uvis, fordi regeringen ikke har fundet finansiering til den i sit finanslovsudspil for 2020. Men finansminister Nicolai Wammen (SV) har holdt en dør på klem ved netop at henvise til Energistyrelsens evaluering.
"Det skal evalueres, og hvis den evaluering viser, at det er en god idé at fortsætte indsatsen, så kan det være, at vi skal gøre det," fremhævede han i starten af oktober.
Jeg vil gerne se den selv. Vi har jo været meget tydelige omkring, at hvis den er positiv, så vil vi gerne arbejde for, at den fortsætter.
Hos Socialdemokratiet har teleordfører Kasper Roug ikke læst redegørelsen, da ITWatch fanger ham.
"Jeg vil gerne se den selv. Vi har jo været meget tydelige omkring, at hvis den er positiv, så vil vi gerne arbejde for, at den fortsætter," siger han og vil derfor ikke komme med en mere konkret melding for nærværende.
Hos Venstre er ordfører Christoffer Melson tilfreds med Energistyrelsens konklusion. Han regner med, at puljen overlever til næste år.
"Jeg er ikke overrasket, men jeg er selvfølgelig glad for, at de har samme holdning som vi har haft at vi har fået nogle fornuftige resultater," siger han til ITWatch:
"Ministeren har sagt ret tydeligt, at hvis vurderingen var positiv, så ville man finde penge til at videreføre indsatsen, så det forventer jeg, at de finder nu."
Virket efter hensigten
Bredbåndspuljen har indtil nu været udmøntet over tre år, hvor der samlet er givet tilsagn om 280 mio. kr. til omkring 160 lokale bredbåndsprojekter.
I 2018 gennemførte man nogle justeringer, efter der havde været kritik af, at puljen tilgodeså for mange adresser i områder, hvor teleselskaberne godt kan rulle hurtigt internet ud på kommercielle vilkår. Det har virket efter hensigten, skriver Energistyrelsen.
"Dette underbygges særligt af, at det primært er adresser i landzone, som har opnået tilskud. Samtidig viser tallene, at det er blevet lettere for små projekter med langt mellem adresserne at kvalificere sig til tilskud fra puljen."
Telepolitikken i Danmark baserer sig på princippet om markedsbaseret udrulning. Altså, at man så vidt muligt skal lade teleselskaberne klare udrulningen af infrastrukturen på egen hånd.
Derfor bryder bredbåndspuljen med det princip. Det er ifølge Energistyrelsen en undtagelse målrettet de områder, hvor markedet ikke dækker, og det har ikke haft betydning for teleselskabernes lyst til at investere.
"Det er Energistyrelsens konklusion, at en statslig bredbåndspulje på cirka 100 mio. kr. om året er så beskeden i størrelse set i forhold til branchens samlede investeringer, at den ikke vil påvirke telebranchens investeringsniveau negativt," skriver styrelsen.
Samlet er der derfor plads til at forlænge den.
"De adresser, som vil være tilbage, vil alt overvejende være placeret i de mere tyndt befolkede områder, hvor der er langt mellem adresserne, og hvor det ikke er rentabelt for bredbåndsudbydere at udrulle på kommerciel vis. Her har bredbåndspuljen fortsat en målgruppe. Dette vil også gøre sig gældende efter 2020," lyder det i rapporten fra Energistyrelsen.
Klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen, har ingen kommentarer på nuværende tidspunkt grundet forhandlinger af klimaloven.
Analysekonsulent med interesse for politik
