Store dele af den københavnske boligmasse var i 1990'erne forsømt med petroleumsovne og uden bad, og enten skulle staten eller private udlejere bruge penge på at modernisere.

Politikerne valgte det sidste, og med den nu snart berømte paragraf 5, stk. 2, i boligreguleringsloven indførte man en incitamentsordning, så udlejere via renoveringer kunne løfte deres huslejeindtægter.

Sådan forklarer to af bagmændene bag paragraffen, Ole Løvig Simonsen, daværende S-boligminister i Poul Nyrup Rasmussens regering, og SF's daværende gruppeformand Steen Gade, over for Berlingske mandag.

Ole Løvig Simonsen siger, at København i dag ville have set anderledes ud, uden paragraffen, men han er samtidig ked af, at den i dag "bliver udnyttet," så en regulering er nødvendig. Dengang var paragraffen nødvendig, for at få bugt med byens slum, siger han.

Steen Gade beklager på samme måde, at en dengang nødvendig paragraf i dag udnyttes i en grad, det ikke var tanken.

"I 1980'erne tror jeg, at man kunne tælle kratere i København. Vi havde en boligmasse, som var forsømt i de år, og på det tidspunkt var der ikke mange udlejere, som havde bidt til bolle med at renovere," siger Steen Gade til Berlingske, hvor han også påpeger, at paragraf 5, stk. 2. godt kan bestå, hvis man stiller større krav til, hvad der skal renoveres og samtidig giver medindflydelse til beboerne.

Pensionskasser advarer mod at fjerne 5.2-paragraf: "Så må vi investere et andet sted"

Venstre siger nej til helt at skrotte udskældt boligparagraf

Minister går efter et bredt forlig om revideret boligreguleringslov

Ændring af boligreguleringsloven på vej – udvalg kommer med vifte af anbefalinger