PolicyWatch

Minister sender danske skoleskibe på flere togter i 2020

Regeringen har givet 20 millioner kroner, så Danmarks to skoleskibe kommer på to togter hver næste år.

Foto: Stine Rasmussen/Ritzau Scanpix

Til næste år vil Danmarks to skoleskibe, "Danmark" og "Georg Stage", sejle afsted på to togter hver.

Det har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen fået opbakning til.

Der var ikke sat penge af i finansloven til at give skoleskibene ekstra togter, men et rødt flertal har alligevel fundet 20 millioner kroner, som skoleskibene får i et særtilskud.

"Der er stor efterspørgsel efter unge, der er uddannede på vores skoleskibe. Og særligt for det, vi kalder det blå Danmark - hele vores maritime sektor - er det rigtig vigtigt, at de kan få den arbejdskraft, de beder op."

"Så derfor sætter vi de her to ekstra togter på i 2020. Vi er verdens femte største skibsnation. Så derfor er det en utrolig vigtig branche at levere mere arbejdskraft til," siger hun.

Det er første gang, at begge skoleskibe får udnyttet deres fulde kapacitet ved at komme afsted på to togter hver i samme år. 

Tidligere har begge skibe hver haft et togt om året. "Georg Stage" har dog haft to togter i 2019.

De ekstra penge betyder, at skibene tilsammen kommer til at uddanne flere skibsassistenter end nogensinde før.

Det glæder direktøren for skoleskibet "Georg Stage", Asser Amdisen.

"Det her er en helt fantastisk nyhed. Nu kan vi - på "Georg Stage" - uddanne yderligere 63 skibsassistenter næste år, som der er kolossal efterspørgsel efter hos de danske rederier," siger han.

"Georg Stage" har mere end dobbelt så mange ansøgere, som skoleskibet har plads til.

Det betyder ifølge Assar Amidsen, at der fortsat vil være en del afslag til ansøgere, selv om der er givet penge til et ekstra togt.

I alt kommer de to skoleskibe til at uddanne 286 skibsassistenter til næste år.

En skibsassistent - kendt som en matros - er en praktisk medarbejder om bord på et skib, der kan varetage forskellige opgaver som fortøjning af skibet og at holde vagt om natten.

/ritzau/

Mere fra PolicyWatch

Midtjylland åbner hospitaler for at fastholde spin-outs

Region Midtjylland inviterer life science-virksomheder ind på regionens hospitaler for at afprøve produkter og ideer i en tidlig fase. Det sker især for at fastholde de mange spin-outs fra Aarhus Universitet, som ellers ofte etablerer sig uden for regionen.

Kollerup om konkurrencerapport: "Alarmerende læsning"

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har selv bestilt den rapport om konkurrencen i banksektoren, som han nu kalder alarmerende læsning. Hvad der skal ske på området, har han ikke umiddelbart noget svar på, oplyser han i et skriftligt svar.

Finansforbundet afviser kritik af høje lønninger i bankverdenen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påpeger i ny rapport, at bankbranchen er i top, hvad angår andelen af lønnen, der ikke kan forklares med uddannelse eller erfaring. Det kan være indikation på ineffektiv konkurrence, mener styrelsen. Finansforbundet er uenig i påstanden.

Læs også

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier