Tirsdag andenbehandlede Folketinget et lovforslag fra regeringen, der får betydning for den danske DIS-ordning, der siden 1988 har givet danske rederier mulighed for at hyre søfolk til favorabel nettoløn.

Lovforslaget åbner en kattelem for udenlandske rederier, der fremover vil kunne hyre danske søfolk på nettoløn – også selvom deres skibe ikke er flaget ind i det danske register. Det sker efter krav fra EU.

Ændringen i ordningen, der skal vedtages inden nytår, møder hård kritik fra både Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

"Nu kommer vi så i den groteske situation, at danske skattekroner fremover kan gå til at støtte europæiske rederier i konkurrencen med danske rederier," lød det fra Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested fra talerstolen under andenbehandlingen tirsdag.

Dansk Folkeparti har sammen med Enhedslisten fået delt et større lovforslag op, så de to partier kan stemme imod ændringen af DIS-ordningen.  

"Nu kommer man til at have folk på nettolønsordningen, der er indregistreret i eksempelvis Malta eller Cypern. Så falder det oprindelige ønske med DIS-ordningen væk for vores side," siger Dennis Flydtkjær, der er skatteordfører i Dansk Folkeparti.

"Jeg kan godt forstå, at det for medarbejderne er fint, at de kan sejle på det flag, de gerne vil. Jeg kan også godt forstå at for rederierne er det en fordel, men for Danmark synes jeg ikke at det er en fordel, at man laver en ændring."

Et skråplan

EU har krævet ændringen for at godkende en udvidelse af den danske sømandskat til også at gælde søfolk på offshoreskibe.

Ifølge Dennis Flydtkjær skyldes kravet ikke, at EU betragter den danske støtteordning i sin nuværende form som ulovlig statsstøtte, men at den begrænser arbejdskraftens fri bevægelighed, der er et grundprincip i EU.

"Det er sådan set det mere principielle. Jeg synes ikke, at vi skal acceptere, at vi lige pludselig ikke kan have forskellige skattesatser inden for EU. Jeg ved godt, at det her er en nulskattesats, men vi har jo også forskellige satser på selskabsskat og på indkomstskat og så videre. Er det så også en hindring for arbejdskraftens fri bevægelighed," spørger Dennis Flydtkjær og tilføjer:   

"Hvis Danmark bare skal sige ja til EU det på det her område, hvad gør vi så, når de næste gang siger, at vi jo også har højere topskat end svenskerne? Jeg synes ikke at vi skal acceptere, at EU på den måde går ind og bestemmer vores skatteregler med undskyldning i arbejdskraftens fri bevægelighed. Det er et skråplan, at man accepterer det."

EU har mandag godkendt udvidelsen af den danske støtteordning med det forbehold, at den foreslåede ændring som ventet stryger igennem Folketinget.