Embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet stiller nu spørgsmål til klimaeffekten af de 200 mio. kr. årligt, som er afsat til udtagning af landbrugsjord i den nye finanslov.

Det skriver Altinget, der har fået aktindsigt i en en orientering af fødevareminister Mogens Jensen (S) fra Landbrugsstyrelsen i slutningen af oktober.

Landbrugsstyrelsen skriver blandt andet, at der er behov for bedre viden om udledningerne fra lavbundsjorde, "inden udtagning af kulstofrige jorde kan udrulles i stor skala," og at der er "en betydelig risiko for fejlprioritering af midler i forbindelse med en klimahandlingsplan", hvis ikke vidensbehovet bliver dækket.

Ministeriet skriver i en mail blandt andet, at det ikke er "i tvivl om, at det fortsat er en klog udmøntning, der vil få en væsentlig effekt."

Landbrug & Fødevarer estimerer, at 200 mio. kr. vil række til at tage 1500 hektar jord ud, hvilket vil sige, at der efter 10 år kan være taget 15.000 hektar ud med de midler, der er afsat på finansloven. Det er langt fra de 100.000 hektar, som Landbrug & Fødevarer sammen med Danmarks Naturfredningsforening har slået til lyd for.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)

Kronjyske lodsejere tvivler på effekt af udtagning af landbrugsjord

Realdania om finanslovsaftale: "Vi er et skridt nærmere en jordreform"

Venstre om midler til jordudtagning: "Det er fint nok til en start"

L&F-formand kvitterer for milliarder til jordudtagning