Næste år stiger dagpengesatsen med 217 kroner om måneden, til 19.083 kroner før skat.

Men hvert år bliver dagpengene mindre værd: Hvis dagpengene skulle følge med udviklingen i løn, skulle stigningen have været på 358 kroner om måneden. Det betyder, at er man ledig hele året på fuld tid næste år, går man glip af 1.700 kroner. Det skriver Fagbladet 3F.

Frem til 2023 vil den manglende regulering være på cirka 7.000 kroner om året, ifølge beregninger fra 3F’s økonomer.

Dagpengene har mistet værdi i årtier, siden indførelsen af den såkaldte satspulje i 1990.

"Det dur ikke, at dagpengene bliver mindre og mindre værd. For os i 3F og 3FA er det afgørende at få genoprettet dagpengesatsen," fastslår forretningsfører i 3F's a-kasse Eva Obdrup.

Hun peger på flere grunde. At det ganske enkelt ikke er rimeligt, at gabet mellem løn og dagpenge vokser. At et trygt dagpengesystem er en forudsætning for et fleksibelt arbejdsmarked med korte fyringsvarsler.

"Vi ser allerede nu en udvikling, hvor nogle køber private lønforsikringer, fordi de ikke føler sig tilstrækkelig dækket af det fælles dagpengesystem. Hvis det ikke bremses, kan vi ende i en ond spiral. I virkeligheden er dagpenge en god forretning for staten, fordi vi selv som a-kassemedlemmer betaler en stor del af udgifterne til dagpenge. En ledig på kontanthjælp er faktisk dyrere for staten, end en ledig på dagpenge," påpeger Eva Obdrup.

"I virkeligheden skal vi værne om dagpengesystemet, og snarere fodre det, frem for at udsulte det," mener hun.

Beskæftigelsesordfører i Socialdemokratiet Leif Lahn deler fagbevægelsens bekymring. Han er enig i, at dækningsgraden er blevet forringet.

"Derfor er det godt, at fagbevægelsen tager kampen for medlemmerne og tager debatten," siger han.

"Men når det er sagt, må jeg også sige, at lige nu er vi ikke dér, hvor vi skal i gang med at ændre satserne i dagpengesystemet, fordi vi har en stor opgave næste år med tidlig tilbagetrækning. Desuden har vi en anden stor opgave, hvor vi har nedsat en kommission, der skal se på ydelserne i kontanthjælpssystemet. Derfor er vi slet ikke i de tanker endnu," siger Leif Lahn, der heller ikke tør spå om, hvornår en genopretning af satserne kan komme på Socialdemokraternes kalender.

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted har ikke noget imod at se på satserne:

"Det har vi også sagt tidligere. Men hvis det skal ændres, skal der være et bredt politisk flertal. Både S og V skal med, så det bliver holdbart," mener han.

Bent Bøgsted synes, det vil give god mening at nedsætte en kommission, der skal se på ydelserne i dagpengesystemet.

"Der er sket meget, siden satserne blev fastlagt, så en ydelseskommission der skal se på, hvordan systemet skal skrues sammen også for fremtiden, vil måske være formålstjenlig. Der er mange spørgsmål til, hvordan man tilgodeser forskellige grupper og indkomster," siger Bent Bøgsted.

Arbejdsmarkedets parter skal sidde med i en eventuel kommende kommission, mener Bent Bøgsted.

Alternativets beskæftigelsesordfører Torsten Gejl vil gerne være med til at stoppe udhulingen.

"Den udvikling vi har set, hvor der udbydes private forsikringer, bekymrer os. Samtidig skaber udhulingen øget ulighed for ledige udenfor arbejdsmarkedet," siger han:

"Som samfund burde vi have råd til at sikre, at dagpengene ikke falder i værdi. Derfor vil vi støtte op om forhandlinger om at stoppe udhulingen," siger han.

Torsten Gejl mener, at selve opgaven egentlig er simpel.

"Den store udfordring er at finde finansiering. Så det vi mangler, er penge – og måske den politiske vilje," tilføjer han.

Klækkelige lønstigninger til nyuddannede akademikere 

Hummelgaard: Ret til tidlig tilbagetrækning fra januar 2021